Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politiske Bevægelser - C. Ploug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mindre nærmende sig det republikanske Ideal eller
antydende kommunistiske Statsinstitutioner, ligesom
ogsaa Kampmaaden strakte sig fra alvorsfuld Pathos
til lystig Satire. Overfor Oppositionsbladene stod
en ikke saa talentfuldt betjent Regjeringspresse,
hvis defensive Stilling i og for sig var mindre
taknemmelig end Angribernes Position, og som,
ifølge Sagens Natur, var mere begrændset i Valget af
sine Vaaben. For at bøde herpaa havde den en mægtig
Allieret i Regjeringsmyndigheden, som traadte op imod
Oppositionen med hele sit Apparat af Beslaglæggelser
og Sagsanlæg, Konfiskation, Fængselsstraffe og
Mulkter; alene »Fædrelandet« maatte i Christian
VIII.s Regjeringstid udrede 6,450 Rdl. i Bøder,
over en Trediedel af den Sum, der ialt idømtes den
kjøbenhavnske Oppositionspresse.
Allerede fra Foraaret 1841 var den da ikke fuldt
otteogtyveaarige PARMO CARL PLOUG ble ven knyttet til
»Fædrelandets« Redaktion. Han blev født i Kolding
den 29. Oktober 1813 og dimitteredes 1829 til
Universitetet, hvor han Aaret efter tog anden
Examen. I nogen Tid var Filologien hans Studium,
men Bevægelsen efter Julirevolutionen gjorde ham til
Politiker, og i de akademiske Kredse, som han tilhørte
med Liv og Sjæl, og i hvilke han snart overtog en
Leders Rolle, blev han en varm og altid slagfærdig
Forkæmper for Frihed, Danskhed og politisk Tilslutning
til de nordiske Brødreriger. I tre Aar (1833-36) var
Ploug Alumnus paa Regensen; her bleve hans første
Studentersange til, og den Ungdomsaand, de vare et
Udtryk for, besjælede Livet i den gamle Bygning saa
stærkt, at Konsistorium i Begyndelsen af 1839 fandt
sig foranlediget til at ophæve den syv Aar tidligere
stiftede saakaldte Læseforening. I Studenterforeningen
kunde det unge, politisk anfægtede Kuld af Studenter
ikke føle sig hjemme; her beherskedes Tonen af
Ældre, for en stor Del Embedsmænd med konservative
Anskuelser, Hang til Komfort ogsaa i Studenterhjemmet
og udpræget Uvillie mod den Uro, de politiske Debatter
bragte ind i det. Da Foreningen 1835 flyttede fra den
gamle Gaard i Boldhusgade til et elegant Lokale ved
Holmens Kanal (nu, Landmandsbankens Ejendom), antog
Tilværelsen der en selskabelig Klubs forfinede Former,
indenfor hvilke de Yngre hverken havde Raad eller
Erfaring nok til at trives. Hos dem faldt det derfor i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
