Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - H. C. Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
æsthetiske Smagsretninger, ikke sjeldent i ret
træffende Sammenstillinger og Billeder, der vidne
om Forfatterens usædvanlig virksomme Fantasiliv, men
som oftest saa overfladisk, at man vel mærker, hvor
lidet han i Virkeligheden kjender til de Fænomener,
han stævner til Doms, trods den overalt synlige
Stræben efter at imponere Læseren ved en Citatrigdom
og et Litteraturkjendskab, som for den overvejende
Del er Andenhaands-Tilegnelse. »Fodrejsen« blev
modtagen med stort Bifald, og selv Heiberg, der
havde meddelt Prøver af den i »Fl. Post«, skrev en
anbefalende Anmeldelse, hvori han karakteriserede
dens Form som beslægtet med Arabeskens tilfældige
Kompostion eller med den musikalske Fantasis
øjeblikkelige Inspiration. Et ikke ringere Bifald,
særlig fra Studenterkammeraternes Side, hilste den
et Par Maaneder senere opførte »heroiske Vaudeville«
»Kjærlighed paa Nicolai Taarn«, en Parodi paa
Ridderskuespillene, saavelsom ogsaa den mod Aarets
Slutning udkomne første Samling »Digte«.
Mod det paatagne Friskfyragtige i Andersens Digtning
fra Studenteraaret reagerede snart hans naturlige
Følelse, især da en ulykkelig Kjærlighed havde revet
op i ham; »jeg er ikke den, jeg var før«, skriver
han til Ingemann; »Livet, Alt har faaet en dybere
Betydning for mig, jeg er hensat i en Stilling, hvori
jeg føler det store Hele i al sin Dybde, men indseer,
at jeg aldrig vil blive lykkelig«. Digtsamlingen
»Phantasier og Skizzer«, 1831, er præget af denne
Stemning. Omtrent samtidig hermed havde han ogsaa sin
første litteraire Modgang: fra Formhævdernes Lejr lød
Dommen over hans af enhver Paavirkning regel- og
villieløst bestemte Poesi i »Gjenganger-Brevenes«
Railleren med
denne Hellig Andersen, der rider,
berust af Fantasiens Øl,
paa Musens nattegamle Føl,
det Slagelseske Krik med lamme Sider,
mens Pøblen holder ham for en Profet
en Poet,
og der spottes over de »grove Bommerter mod Stil
og Grammatik«, som Andersens endnu saa ufuldkomne
Fordannelse lod ham begaa. Denne Spot i det af Alle
læste Stridsskrift tog Andersen sig ubeskrivelig
nær og var længe om at glemme den; endnu tre
Aar efter kan i Florens end ikke Beskuelsen af
»Niobe-Gruppen, Laokoon og alle de dejlige Madonnaer
af Raphael« drage hans Tanke bort fra Fornærmelsen,
men afføder tvertimod et lille ironisk Udbrud: »Jo,
jo, Gjengangeren har Ret: Formen er vigtig! Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
