Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chr. Bredahl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ikke til den soranske Kreds kan man henregne Chr.
Bredahl (S. 175-80) - han var baade personlig og i
sin Digtning for selvstændig til at lade sig
indregistrere i nogen Kreds - men til den soranske
Environ hørte han ialfald som Parcellist paa
Akademiets Gods. I økonomisk Henseende var hans
Stilling saa sørgelig, at der i 1831 maatte udgaa en
offentlig Opfordring til at hjælpe »en Digterbroder af
Ewald i ligesaa trykkende og kummerfuld Stilling«, som
var nærved at segne under det groveste materielle Tryk
»paa Holbergs Grund som i hans Akademis Paasyn«. Baade
Kongen og Private traadte hjælpende til, og for en
Stund var den værste Nød fjernet. Bredahls aandelige
Selvstændighed kunde Trangen ikke kue. Som han nogle
Aar tidligere fra Fornuftklarhedens Stade havde
polemiseret imod Mysticismen i Romantiken (S. 179),
saaledes protesterede han nu i den digteriske
Inspirations Navn mod litteraire Fænomener, som han
ikke kunde forsone sig med: mod Gjengangerbrevenes
Kunsttheori i Digtet »Fra gamle Gumba«, 1832, mod
Hverdagshistorierne i »En Hverdagshistorie af Mads
Klister, Bogbindersvend«, 1842.
De »Dramatiske Scener« havde Bredahl 1832 fortsat
med den femte Del: »Kejser Glomer«, og bragte dem
Aaret efter til Afslutning med sjette og sidste Del:
»Saaledes gik det tilsidst«. Nogen vid Læsekreds
erhvervede disse senere Bind sig ligesaa lidt som de
foregaaende; deres storslaaede Pathos maatte vel
gribe en poetisk modtagelig Læser og deres dybe Humor
fylde ham med bevæget Deltagelse i Digterens
Stemningsliv, men disse Indtryk svækkedes saa igjen
af det Kolossalt-Groteske i adskillige Optrin og
Udtryk, af det haabløst Mørke i Grundtonen og af den
utilfredsstillende fragmentariske Karakter, som var
ejendommelig for denne Digtning. HAUCH, hvis
alvorsfulde Natur havde Elementer tilfælles med
Bredahls, har i en sympathetisk Kritik 1840 paavist
de Mangler hos Digteren, der staa i Vejen for den
fulde Tilegnelse af hans Poesi. Han henregner til
dem en vis Abstraktion, der stundom gjør hans
Skildring gjenstandsløs. »Undertiden kommer en
prækende moralsk Forbitrelse frem, der mangler det
konkrete Indhold, og der desuden støtter sig til
en forældet Tingenes Orden, da et større Tryk fandt
Sted fra Godsbesiddernes Side med Hensyn til deres
Undergivne. Ja Handlingen i disse Scener er som
oftest grundet paa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
