- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
223

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Hertz

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvormed der fra Sprogfarven spreder sig en historisk
Lokal- og Tids-Kolorit ud over Handlingen, uden
at noget enkelt archaistisk Træk træder frem med
Fordring paa selvstændig Gyldighed; eller man kan
standse beundrende overfor den fuldendte metriske
Kunst, hvormed der af Folkevisens Tonefald er dannet
et dramatisk Versemaal, der gjenføder dens Aand i
scenisk Fremstilling. Men man vil med slige Udhævelser
ikke betegne, hvad der er Sjælen i dette klassiske
Digterværk, thi den fødes kun af de nævnte og endnu
andre Funktioners vidunderlige Samvirken, og selv om
en dansk Læser eller Tilskuer ikke kan analysere det
Indtryk, Digtningen gjør paa ham, vil han ikke noget
Øjeblik være i Tvivl om, at dens Sjæl er et af de mest
fuldtonende Udtryk for hans egen Nationalitets Sjæl.

Som det allerede vil kunne skjønnes af det Ovenstaaende,
har Henrik Hertz havt en meget stor Betydning for den
danske Scene. Næstefter Holberg og Heiberg er han den
hyppigst spillede originale Forfatter, med henimod
trettenhundrede Opførelser, fordelte paa noget over
fyrretyve Skuespil. Her nævnes efter Tidsfølgen blandt
de betydeligere: 1841 det romantiske Skuespil
»Svanehammen« og det gratieuse lille Lystspil
»Indkvarteringen«; 1842 Skuespillet »Fristelsen«; 1844
Lystspillet »Amanda«; 1845 det lyriske Drama »Kong
Renés Datter«, en overordenlig skjøn Digtning, ligesaa
virkningsfuld paa Scenen - trods nogen Længde - som
psykologisk interessant og henrivende ved Sprogets
Glød og Ynde; 1848 det højst interessante Skuespil
»Ninon«; 1849 det romantiske Lystspil »Tonietta«.

Hvad der havde sin Part i den tildels overordenlige
Lykke, disse dramatiske Arbejder gjorde paa Scenen,
var den Skjønsomhed, hvormed Hertz - der overhovedet
mindre var en primitiv, umiddelbar Digternatur end
en sindrigt formende Kunstner - forstod at benytte
Theatrets Personale efter hver Enkelts individuelle
Evner. Særlig har Fru Heibergs rigt brillerende Kunst
kaldt mangt et kvindeligt Billede frem for Digterens
Fantasi, hvilket han da har hensat i dramatisk Aktion
og ladet vende tilbage til Udspringet, for at det der
skulde modtage sin synlige Skikkelse. Til Heibergs
Hus stod Hertz overhovedet i nært Venskabsforhold, og
som han bifaldt den noget ældre Forfatters æsthetiske,
saaledes delte han ogsaa hans mod Liberalismen gaaende
politiske Betragtningsmaade.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free