Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Hertz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maa Du ikke forsømme dine Forretninger over lutter
Prøver, Anstalter og Forestillinger? Hvor kan Du passe
din Dont naar Du idelig har taabeligt Fjas i Hovedet,
som Du anseer for det Vigtigste?
Daniel.
Naadige Herre! jeg anseer det ikke for det Vigtigste,
men blot for en uskadelig Tidsfordriv, en uskyldig
Afvexling efter flere Ugers Plage. Deres Hr. Svigersøn
har vist aldrig havt Aarsag til at klage over, at
jeg forsømmer hans Forretninger; tvertimod, da jeg
er ansat som Bud ved hans Privattheater, kommer det
mig vel tilpas, og jeg har utrolig Nytte af selv at
spille Komedie.
Burchardt.
Ej hold op med din taabelige Snak! At tale med
Dig er at slaa Vand paa en Gaas. (Til Blom). Nu,
Hr. Svoger! hvad raader De mig at gjøre ved disse
Mennesker?
Blom.
Ifald jeg tør raade, saa vil jeg anbefale
Lemfældighed; herved er maaske Forbedring mulig.
Desuden er det fromt og rigtigt at beherske
sin Vrede.
Burchardt (afsides).
Nu, vi faae at se, hvorledes den gode Mand kan
beherske sin egen Vrede! [Bloms egen Søn er nemlig,
uden Faderens Vidende, blandt Komedianterne, og
der udvikler sig nu en Situation, ganske svarende
til Slutningen af ellevte Scene i »Maskeradens« tredie Akt.]
Sin Lystspildigtning fortsatte Hertz - foreløbigt
anonymt - med »Flyttedagen«, hvor et fyldigt
lokalkomisk Emne er behandlet i den solide
Karakterkomedies noget brede Stil, dennegang uden
direkte Tilknytning til Holberg. I Vaudeville-Genren
forsøgte han sig med »Kjærlighed og Politi« og
»Arvingerne«. 1830 omplantede han med »Amors
Genistreger« det franske rimede Lystspil efter
Delavignes Mønster, paa dansk Grund og aabenbarede
et Mesterskab, der i lige Grad var Herre over en
snild Intrigeslyngning, en sikker Karaktertegning
og en fuldendt Versbehandling. Om denne Evne
saavelsom om en fint uddannet kritisk Sands afgav
forøvrigt de samme Aar udkommende »Gjengangerbreve«
(S. 207-9) et glimrende Vidnesbyrd; men om alle
disse saa interessant forskjellige Værkers Udspring
fra en og samme Aand, til hvilken ligeledes
Lystspillet »Emma eller den hemmelige Forlovelse«
samt »Anonym Nytaarsgave« med de »fire poetiske
Epistler fra Knud Sjællandsfar« og det didaktiske
Digt »Naturen og Kunsten« maatte føres tilbage, havde
Publikum ingen Anelse, før Hertz 1832 afslørede sin
Anonymitet, samtidig med at han fra Jødedommen gik
over til Kristendommen, Intet Under at han saaledes
paa eengang stod i vor Litteratur som en af dens
betydeligste Skikkelser, og at Regjeringen gav denne
Opfattelse sit officielle Stempel ved at tilstaa
ham offentlig Understøttelse til en Udenlandsrejse,
som han tiltraadte 1833, efter at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
