- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
209

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hertz: Gjenganger-Breve

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hvi har Du pebret med din Spot
Kritiken, Du har skrevet om Rolf Krage ?

Ved Himlen! dette Digt er godt!
Vel kan Kritiken over meget klage,
at meget falder smaaligt, om ej smaat;
men der er nok, der bli’er tilbage!
Jeg seer, hvis mig bedrager ej mit Syn,
af Helges Digter Glimt deri og Lyn!

Der gives Spot, jeg aldrig ret kan lide:
din Sangs laterna magica
(dens Morsomhed, dens overgivne Side
er yndet af mig, kan Du sagtens vide)
jeg havde gjerne taget Noget fra.
Siig, var det Ret og velbetænkt, at give
saa mærkelig en Stemning hos et Folk
og dennes Gjenstand, Dannerfolkets Tolk,
til Pris for dem, der ørkesløse drive?

En sjelden Genius, hvis Aand har havt
sligt Herredom paa Grund af Tidens Stemme
og skjænket Eders Tanker Ordets Kraft,
besiddet saadan Magt i Aandens Værk at fremme,
fortjener, naar han synder som Poet,
at I hans ældre Laurbær ikke glemme,
om ej af anden Grund, af — Pietet.



Disse mærkelige »Gjenganger-Breve« vakte en sand
Storm i den litteraire Lejr. De slog løs til alle
Sider med en Gratie og et Vid, som var aldeles
baggesensk i Formen, medens Aanden var ligesom lutret
ved Overblikket fra det højere Stade. Den næsten
ubetingede Anerkjendelse af den heibergske Kritiks
Berettigelse, ja Nødvendighed, affødte vel Forargelse
i »Kjøbenhavnspostens« og Soranernes Fylking, men
dels var det jo tilfredsstillende at se, at ejheller
Heiberg slap ganske fri, og at Oehlenschlägers
Digternavn værnedes saa varmt, dels havde Ingen ret
Lyst til at træde op imod en saa smidig Polemiker,
saameget mindre som man jo slog iblinde, da det trods
alle Gisninger og Udfritninger ikke vilde lykkes at
komme Anonymen paa Sporet; først nogle Aar senere
navngav Henrik Hertz sig. Heiberg hilste sin uventede
Kampfælle i et smukt Digt »Til Knud Sjællandsfar i
Paradis«, dateret Aarets sidste Dag; han omtaler sin
lange Enekamp for den gode Smag, hvorledes han ofte
saae sig om efter Undsætning, men altid forgjæves,
indtil endelig det imponerende Særsyn viste sig:

Alvorlig drog ad Sneens Bane
en kulsort Kæmpe, lig en Aand,
idet han svang en hellig Fane,
og rakte mig en pantsret Haand.
Den sorte Ridder (Navnet ganske
betegner min ukjendte Ven,
skjøndt fremmed for de Ingemann’ske
bekjendte sorte Riddersmænd!
Den sorte Ridder jeg ham kalder,
fordi hans Rustning er som Kul,
og ikke gjennem mindste Hul
den mindste Straalebrydning falder;
Sort er desuden, som man veed,
Alt, hvad usynligt er, det Dunkle,
den dybe Nat, hvis Stjerner funkle
fra Evighedens Land herned) —
den sorte Ridder altsaa stred
med slig en uhørt Kraft og Lethed,
at jeg, benyttende min Træthed,
mig lejred paa det frosne Græs,
indsvøbte mig og i mit Es
betragtede med Haand i Skjødet


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free