Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hertz: Gjenganger-Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
eller poetiske Epistler fra Paradis«. Af denne mærkelige
Bogs sex Rimbreve fra Knud Sjællandsfar ere de tre
henvendte til Heiberg, de to til Hauch og det sidste til
det danske Folk. I ægte Baggesenske Rhythmer og
Sprogvendinger, men med en Klarhed i Overblikket og en
Ro i Dommen, som var Digteren nægtet i hans sublunariske
Tilværelse, kommer her en myndig og moden Afgjørelse til
Orde, overvejende i Faveur af det heibergske Standpunkt.
Kampen for den gode Smag sammenlignes med Frankrigs nys
stedfundne Tog til Algier for at undertvinge Barbareskerne:
Det er den høje Tid, jeg mener,
at I, der staa som Riddersmænd omkring
den stakkels Frue, Smagen, Jer forener
og søger Fjenden ved hans Værnething.
Forsamler Jer til Toget kjækt og æsker
til Kamp, til Død, til evig Tausheds Grav
Litteraturens Barbaresker
i Poesiens Middelhav.
Bestormer dristigt deres plumpe
Befæstning ved den kjøbenhavnske Pumpe [1]
og tager fat, er I som jeg tilsinds,
paa ham, der hist i Mudderet befaler,
paa ham, hver nyhedssvanger Vinds
Herold, hvert sælle Skinds
Beskytter, Pumpens marokkanske Prinds
af tre fra Soer ham sendte Hestehaler!
Og gjører flux i Gratiernes Navn
til Eders og til Dannersprogets Gavn
en Ende
paa Røverredens Mestermænd og Svende!
Til Fører i denne Kamp imod det overvejende Stofliges
»massive Poesi«, for den kunstneriske Ligevægt mellem
Indhold og Form, udnævnes Heiberg, hvem Baggesen
jo alt Aar forinden havde kaaret til at »sangdømme«
sig og Oehlenschläger imellem (S. 159). Men medens
Heiberg rustes til Striden og Fjendens Plads betegnes
ham, opfordres han tillige til at vise Maadehold,
at ikke det Væsenlige skal lide under Slagene mod
det mindre Væsenlige:
Dom maa der til; men den, der dømmer,
bør mindes vel, Geniets Frugt |
er kun et endeligt Produkt, |
der, født af Tiden, med den svømmer.
Han vaage for Kritikens Sag,
før han et enkelt Værk berømmer,
men overveje Nat og Dag,
før han et stort Talent fordømmer.
Thi det er let at rive ned;
det er ejheller svært at tage,
men vanskeligt i Tabets Sted
at give det Forglemtes Mage
og frelse, hvad der bli’r tilbage.
Det læses mellem Linierne, at det er Heibergs
Optræden mod Oehlenschläger, der her sigtes til;
længere fremme faaer Heiberg, foruden om nogle Punkter
af sit litteraire Synderegister, direkte og tydelig
Besked om, at Brevskriveren ikke sympathiserer med
den raillerende Tone, hvori han stundom omtaler den
store Digter:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
