- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
206

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heiberg: Lanterna magica

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det er lettere langt [!]
end at skrive sin Stil,
det er lettere langt
end at lære sit Pensum med Flid.
Vaudeviller jeg skriver om egen Bedrift
og om Drengestreger,
som Theatret skal mig betale.

Ogsaa til H.C. ANDERSEN er der et Hib i Anledning
af hans »Fodrejse« og hans »Kjærlighed paa Nicolaj
Taarn«. Han optræder som Pierrot og siger:

Jeg har bygt en Daarekistebygning paa det flade Land,
jeg har vandret humoristisk paa min Fod til Dragøes[!] Strand,
jeg kan skrive Vaudeviller, uden Regler, uden Baand.

Det morsomste Indfald er næsten den Selvpersiflage,
hvormed Hauch omtaler sig selv som »den halte Jambus
i vor Litteratur, med et forkortet Ben«.

Heldigere som Satiriker var CHR. WILSTER, der forsynede den
»Flyvende Posts« Lanterna-magica med et Antal »Doublet-
Billeder«, saaledes til det ovenfor anførte sjette Billede
følgende:

Jeg Folk fornøjer j
ikkuns herhjemme,
hvor mine Løjer
vandt Bifaldsstemme;
vort Land begrændser
min Smule Hæder,
i fjerne Stæder
man ej mig ændser.
Ja Fanden ta’ mig,
das ist zu viel,
man veed kun a’ mig
her og i Kiel.

En kritisk Kikkert
mig Hegel laante,
og Skjalden sikkert
jeg aldrig skaante;
det Haab jeg nærer,
ham ret at pine
ved højt at grine,
naar man ham ærer.
Ja Fanden ta’ mig,
hvis Nogen roser ham,
saa slaaer jeg fra mig
igjen og skoser ham.

Polemikeren er, sam man seer, inde paa en noget
mislig Undersøgelse af Kritikerens Motiver, hvorfor ogsaa
Heiberg i sit mesterlige Digt »Til Lanterna-magica-
Doublanten i Sorø« tilraaber ham:

Hold Dig smukt til Fakta, Kjære!
Lad Motiverne gaa fri!

Men forøvrigt siger han, er det ham en sand Fornøjelse
at bryde en Landse med en Mand, som skriver Vers:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free