Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger: Hrolf Krake
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Beundrere. HAUCH optog Handsken, men havde ikke Evne
til at magte Heibergs øvede Dialektik. Faa den anden
Side samlede ogsaa den heibergske Betragtning af
Oehlenschlägers daværende Udviklingsstade Tilhængere
om sig, der, om de end ikke fulgte Kritikeren i hans
hegelske Fodspor, dog adopterede hans Dom og førte den
videre. Saaledes C.A. THORTSEN, der i »Maanedsskrift
for Litteratur« - som overhovedet var Talsmand for den
kritiske Reaktion imod den umiddelbare Følelsesopfattelse
af Poesien - anmeldte andet Bind af Oehlenschlägers
»Nye poetiske Skrifter« (1829) med Tragedierne »Karl den
Store« og »Langbarderne«. Efter at have fremhævet den
Følelsens Varme og Fantasiens Rigdom, som udmærkede
Oehlenschlägers Ungdomsdigtning, fortsætter han: »Have
disse Evner for en Del tabt sig og mere bevaret Skinnet
i hans udtryksfuldere og skildrende Sprog, end de vise
deres Magt usvækket i Gjenstanden selv, som han behandler,
da kan denne naturlige Forandring neppe hos vor Digter
erstattes ved andre Sjælekræfters ualmindelige
Fortrinlighed. Dybe filosofiske Blik i Naturen og
Menneskelivet, fine og grundige psykologiske
Skildringer, en aldeles fuldendt Komposition og
afrundet Form have aldrig været det, der skaffede
hans Geni den almindelige og velfortjente Beundring.«
Men Kritikeren tilføjer, at hos Oehlenschläger kan
Meget tages bort og dog saare Meget blive tilbage.
Ejendommelig for »Hrolf Krake« er den Varme, hvormed
Digteren omfatter Tanken om Nordens aandelige Enhed.
»Hrolf, Hjalte, Bjarke og Vøggur vare Venner«,
saaledes ender Fortalen; »gid Danske, Norske og
Svenske stedse være det«. I god Overensstemmelse med
denne Følelse var derfor den store Hædersbevisning,
der blev Oehlenschlager til Del fra Nabolandet i
Sommeren 1829, da han ved Magisterpromotionen i Lunds
Domkirke den 23. Juni laurbærkronedes af TEGNÉR som
den Første af alle dem, hvis »lockar längta till
lagern i dag«. Thi inden Laurbærkrandsene uddeltes
til de unge Magistre, vendte Tegner som Universitetets
konstituerede Prokansler sig til Rektor med de Ord:
Innan Du borjar likväl din lagerfördelning, så skänk mig
en - den är icke för mig, men i en vill jag adla dem alla.
Skaldernas Adam är här, den nordiske sångarekungen,
tronarfvingen i diktningens verld, ty tronen är Göthes.
Visste blott Oscar derom, han gåfve sitt namn åt min handling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
