Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger: Hrolf Krake
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nordiske Hedenskab ganske fremmed Aand, som mere
og mere kom tilorde i Digterens senere Skrifter:
en marv- og blodløs Filanthropi, som behager sig i
Selvbetragtninger af en ofte triviel Vidtløftighed,
der skader Digtets Virkning saameget des mere, som
det for den overvejende Part er selve Hovedpersonen,
der er mest henfalden til den. Med »Helge« og »Thors
Rejse« kan »Hrolf Krake« ikke maale sig i poetisk
Lødighed, saa Heiberg forsaavidt fik Ret i sin
Bestemmelse af Oehlenschlägers Geni. Men med alle
sine Svagheder er Digtet dog et af Oehlenschlägers
betydeligere Arbejder, præget af den blomstrende
Sundhed og umiddelbare Skaberkraft, som betegne
hans bedste Produktion. Det kan derfor ikke nægtes,
at Heibergs Kritik af »Hrolf Krake« tager sig unødig
streng og noget smaalig ud. I et af »Flyvende Posts«
sidste Numre 1828 underkastede han Digtets metriske
Form en kritisk Undersøgelse, og i 1829 - i hvilket
Aar hans Ugeblad holdt Ferie - skrev han i det af ham
og fjorten andre fremragende Forfattere nylig
stiftede »Maanedsskrift for Litteratur« en udførlig
Anmeldelse. Han henviser atter her Oehlenschläger til
Digtekunstens umiddelbare Regioner, paapeger hans
Reflexions Afmagt og godtgjør særlig for »Hrolf
Krakes« Vedkommende, hvor lidet dette Digts Emne
egner sig for episk Behandling i strengere Stil,
da det just mangler, hvad en saadan Behandling
fordrer: en sammenhængende Handlingsrække, og derimod
besidder, hvad der ikke skulde findes: en endelig
Afslutning af Stoffet, endog af overvejende dramatisk
Karakter. Naar Heiberg efter denne almindelige
Bestemmelse af Digtets æsthetiske Art gaaer over
til dets Enkeltheder, fremhæver han vel med Varme Et
og Andet som fortrinligt, ja uovertræffeligt, men er
ligesaa hyppig uimodtagelig for Skjønheder, hvis
Virkning synes os ikke mindre ubestridelig, og lader
sig ialtfald gjennemgaaende sin Nydelse forstyrre
af de mindre væsenlige Pletter, som forekomme nu og
da. Saaledes hvor han omtaler Hrolfs Raisonnement:
Vore stærke Fædre
saa godt som vi ej talte, men de taug meget bedre,
man fandt sig i sin Skjæbne med Fatning, Værdighed,
smilte selv, naar Tanden i bittert Æble bed.
For os er der baade Kæmpehumor og ægte oehlenschlägersk Natur
i disse Vers, hvormeget de saa skæmmes af et mat Rim; Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
