Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steen Steensen Blicher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Engelsk og Italiensk. En af Blichers adelige
Jagtfæller, hvem han anmodede om en Anbefaling,
fik ham dog til at opgive denne Plan, rejste til
Kjøbenhavn og talte hans Sag i Kancelliet, hvor man
lovede Blicher det første Embede, han vilde søge. Det
blev Thorning og Lysgaard i Lysgaard Herred - Blichers
Fødeegn, midt paa Jyllands Hederyg, et daarligt Kald,
der kun yderligere forværrede hans iforvejen noksom
mislige økonomiske Forhold.
Vel ikke mindst for at bøde lidt paa de knappe
Indkomster begyndte Blicher her saa smaat paa de jydske
Lokalskildringer, af hvilke hans Novelledigtning
udviklede sig. I et kjøbenhavnsk Ugeblad skrev han 1823
»Jydske Røverhistorier« og »Oldsagn paa Alheden«, Aaret
efter »Nøddaaben«. Medens disse Beretninger nærmest
ere Gjenfortællinger af stedlige Sagn, naaer Blicher
allerede i den fortræffelige Digtning »En Landsbydegns
Dagbog« (1824) til en friere Komposition paa Grundlag
af det foreliggende Emne, med Overholdelse af en til
dette svarende Sprogtone. Til samme Art hører »Præsten
i Thorning«, medens Blicher i »Josepha« er inde paa
den mere fantasifulde Gruppering af Begivenhederne,
som er Særkjendet for den Del af hans Digtning,
der snarere var lagt an paa at tilfredsstille en
routineret Læseverdens Romansmag end paa at samle
selvoplevede Træk til et Billede af jydsk Natur og
Folkeliv.
Der var kun meget Faa, der fik Øje paa det Betydelige,
som gryede i denne nye Digtning. Og dette har sin
ganske naturlige Forklaring deri, at Blichers første
Noveller som oftest publiceredes i lokale jydske
Aviser, der ikke naaede til Hovedstaden; her havde
Blicher i sin Tid nærmest kun været kjendt som Ossians
Oversætter, og nu da han havde begravet sig i en
Præstegaard paa Heden, var der Ingen, som tænkte paa
ham. Langsomt, meget langsomt kæmpede han sig frem til
Anerkjendelse; han naaede den ikke med sin matte, kun
lidet dramatiske Tragedie »Johanne Gray«, der ikke
oplevede mere end tre Forestillinger 1825, ejheller
med Komedien »Avisfrieriet«, som kun i en snever Kreds
vandt et vist Ry. Heller ikke de under Titlen »Bautastene«
udgivne Mindedigte over fortjente danske Mænd kom til at
høre til Blichers mest kjendte, skjøndt der mellem dem
findes et saa fortrinligt som »Morten Borup« (»I
Skanderborrig Enge, alt ved den blanke Sø«).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
