Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - J. C. Hauch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fader og en norsk Moder, blev født den 12. Maj 1790
i Frederikshald. Sin Barndom tilbragte han i Bergen,
hvor Faderen var bleven Stiftamtmand, og i Hardanger
hos en dygtig Præst, til hvem hans Opdragelse
betroedes. Faderens Udnævnelse til Stiftamtmand
over Sjællands Stift medførte i Aarhundredets
Begyndelse en ny Flytning, saa at J.C. Hauch kom
til at fuldende sine Artiumsstudier i Kjøbenhavn,
hvor han blev Student 1808, efterat han Aaret
forinden med ungdommelig Begejstring havde deltaget i
Livjægerkorpsets kjække Krigsbedrift i Classens Have.
To stærke Impulser, der i hine Dage ikke modvirkede,
men tvertimod støttede hinanden, fik tidlig afgjørende
Indflydelse paa den unge Students Aandsretning:
Poesien og Naturstudiet. Det første Bekjendtskab
med Shakspeare lagde Grunden til Hauchs aldrig
svækkede Kjærlighed til denne Digter; efter ham stod
Oehlenschläger højest i Gunst, og især de »Poetiske
Skrifter« virkede mægtigt paa ham; blandt Tydskerne
blev Tieck, Novalis og Jean Paul, noget senere Goethe
og Schiller, hans Yndlingsforfattere. For Filosofien
havde N. Treschow, for Fysik og Kemi H.C. Ørsted
vakt hans Interesse, og fra den var der kun et lidet
Skridt til den dengang herskende Naturfilosofi,
til Fordybelsen i Schelling og Mystikerne, hvis
hele anelsesfuldt dunkle Lære højlig tiltalte det
Inderste i den alvorsfulde Ynglings Natur. I sit
første offentliggjorte Arbejde, Digtet »Forskeren« i
Septemberheftet af Ungdoms »Athene« 1814, præsenterer
Hauch sig ogsaa udtrykkelig som Naturfilosof og er
fuldstændig inde i Skolens Terminologi:
Saa gjerne vilde jeg kjende
Ringen, der strækker sig uden Ende,
Cirklen, hvis Midtpunkt er overalt,
Buen hvalt,
dens funklende Lande, dem Ingen har talt.
I et poetisk Fragment »Novalis« forsøger Hauch sig paa
en fri Omskrivning af denne mystiske Digters Tanker og
udtaler i en Afhandling om Kunst og Videnskab, at i
Naturlæren »synes den dybe Enhed, hvoraf Fænomenerne
udvikle sig, det betydningsfulde Naturliv, hvori de
fremtræde ligesom levende personificerede, at have
noget Poetisk hos sig«. Oehlenschläger, hvis sunde
Natur havde baaret ham uskadt ud af Natursymbolikens
Drømmeverden, advarede karakteristisk nok den unge
Digter mod Hengivelsen i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
