Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - J. L. Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Element i Oehlenschlägers Midsommerspil, Heiberg senere
selv betegnede som »en sød, sværmerisk Naturpoesi«,
langtfra har og efter Emnet heller ikke vel kunde have
noget fuldt Tilsvarende i det vinterlige Modstykke,
hvor poetisk mange af dets Episoder end ere tænkte og
gjennemførte. De satiriske Udfald, som Romantikeren
Oehlenschläger rettede mod Forstandspoesien,
overtræffes derimod i Viddets Klarhed og Opfindsomhed
af den Ironi, hvormed Heiberg fjorten Aar efter
gjør det af med Romantikens Udartning, saaledes
som den var kommen tilorde i Ingemanns Digtning og
havde vundet almindelig Tilslutning, særlig for den
beundrede »Blancas« Vedkommende. I Følelsen af, at
hans Overlegenhed laa paa dette Punkt, har Heiberg
ogsaa indrømmet Satiren et langt større Spillerum i
sin Digtning, end den har i det oehlenschlågerske
Forbillede. Den Polemik, som dette Angreb paa
Publikums Yndlingsdigter affødte (S. 154), sluttede
Heiberg ved Foraarstide med sit skjønne Digt »Vaaren
og Freden« med de jubelfyldte Rhythmer:
Saares der Nogen, da huske han, Striden
blot er en Fest,
smile ved Saaret og drage fra Siden,
sadle sin Hest!
Thi har vi Fred, kun i krigerske Lejre
bør vi den fejre:
stedse Turnering og festlige Sejre
Freden forherliged bedst.
Du, som har Aarstiden vakt af sin Dvale,
højt paa din Gang,
Hersker af Solen og Drot af Kastale,
smil til min Sang!
Nær i mit Hjerte den Flamme, Du tænder!
Lær mine Hænder
dobbelte Greb i din Streng, naar den sender
Pilens og Tonernes Klang!
Paa samme Tid udsendte Heiberg sit mythologiske
Skuespil »Psyche«, der, betegnet som »første
Del«, uden nogensinde at blive efterfulgt af nogen
anden, kun er et Fragment. Mythen er gjengiven
efter Apuleius’ Fortælling, men det klassiske
Emne er behandlet i fri romantisk Stil, endog med
Gjenklang af den nordiske Romancetone - en Splid
mellem Emne og Form, der naturligvis har været den
formdannede Digter fuldt bevidst, og som han just har
aftvunget saare skjønne Enkeltheder. At han bevægede
sig sikkert ogsaa i klassiske Former, lagde han for
Dagen i sine Bearbejdelser af Ovids Elskovselegier og
andre antikiserende Digte i den »Poetiske Kalender«,
han udgav i Decbr. 1818.
Efter at det omarbejdede Drama »Tycho Brahes Spaadom«
var blevet opført i den paafølgende Januar Maaned som
Heibergs sceniske Debut, begav han sig i Foraaret 1819
med kongeligt Stipendium til Udlandet. Han tog over
London til Paris, hvor hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
