Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - J. L. Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
usædvanlige Lejlighed, jeg fra min tidligste Barndom
har havt til næsten udelukkende at bevæge mig
i det mest dannede og ikke mindre i det fornemme
Selskab og mellem Udlændinge.« Efter at have nydt en
omhyggelig privat Undervisning tog han Artium 1809
og anden Examen Aaret efter. Hans Interesser vare
mangfoldige - Naturkyndighed og Sprog, Mathematik
og Astronomi - og det faldt ham svært at give nogen
enkelt Fortrinet. Over det Hele svævede hans af
Oehlenschlägers Ungdomsdigtning vakte Begejstring
for Poesien, som tidlig førte ham til at prøve sin
skabende og formende Kraft. Men udrustet med en hos
den unge Forfatter højst usædvanlig Selvkritik, en
Frugt af hans altid agtpaagivende Smag, lod han ikke
sine Frembringelser se Lyset; han arbejdede hellere
paa sin æsthetiske Udvikling ved Studiet af fremmede
Litteraturer, fortrinsvis den italienske og spanske
Romantik, det franske Theater og Goethe. En fri,
med mange selvstændige Tilsætninger udstyret og for
en stor Del versificeret Bearbejdelse af Molières
»Don Juan« opførte Heiberg i Begyndelsen af 1812 som
Marionetkomedie, men først ved Juletid 1813 udkom den
sammen med det romantiske Drama »Pottemager Walter«
under Fællestitlen »Marionettheater«, en Benævnelse,
siger Forf. i Fortalen, der »især har til Hensigt at
stemme Læseren til det barnlige Sind; thi denne
barnlige Aand gaaer mer eller mindre synlig gjennem
disse tvende Digtninger«. Oehlenschläger fastholdt
denne Tanke i det smukke Digt, hvormed han lykønskede
sin unge Digterfælle til hans Debut, og hvori han siger:
Den er til Kunstner og til Digter baaren,
som følger tro Naturen og dens Røst,
som tidlig skjænker Haabets Grønt i Vaaren,
i Somren Blomster, saftig Frugt i Høst.
Den unge Vismand og den gamle Sværmer
sig aldrig Helligdommens Tempel nærmer.
Med Barnligheden sig vort Liv indvier,
Kunst kjender ej Uskyldighedens Tab.
Begynder han med lette Fantasier
og svinger sig til kraftig Lidenskab -
selv maa dog Digteren bestandig være
ej Barn, men holde Barnlighed i Ære.
Ejendommeligt for Heibergs første Bog er den
Bebudelse i flere Retninger, den indeholder:
i »Don Juan« vender den komiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
