- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
155

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ingemann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

disse »Eventyr og Fortællinger« end monne være, ere
de fortalte saa godt, at de danne et Grændseskjel
mellem Ingemanns tidligere og hans kommende Digtning.

Han blev i Sommeren 1822 ansat som Lektor i dansk Sprog
og Litteratur ved Sorø Akademi og ægtede sin Ungdoms
Kaarede (S. 103). Efter tre Aars Taushed - en aldrig før
kjendt Pause i Ingemanns hidtil saa rapide poetiske
Produktion - udgav han 1824 sit historiske Digt »Valdemar
den Store og hans Mænd«, der med sit historiske Emne og i
sin bundne Form danner Overgangen til den digteriske
Hovedgjerning, med hvilken Ingemann i Aarhundredets
næste litteraire Periode tog Plads blandt dets realistiske
Forfattere, naar man for hans Vedkommende og i Sammenhæng
med hans hele Digterpersonlighed vil forstaa Udtrykket cum
grano salis. »Vor Litteraturhistories Studium - siger han,
hvor han i sit »Tilbageblik« omtaler sin første Virksomhed
i Sorø - førte naturlig Nationalaandens og Folkelivets
Historie med sig. Stedets mærkelige Erindringer forenede
sig med min historisk-poetiske Aandsretning; de virkelige
Livsbilleder fra Katholicismens Lande og mit Kjendskab til
det danske Folkeliv fra min Barndom og Ungdom, Resultaterne
af mit omtumlede Liv og af min hele Udvikling forbandt sig
med hine Billeder, og disse bevægede sig tilsidst saa
levende omkring mig som gamle Venner og Bekjendte. Jeg
vidste, hvad her var skeet i de store Valdemarers Dage;
nu saae jeg ogsaa - hvad Krøniken fortaug - hvorledes det
med sine indre Motiver under særegne Situationer og
Omstændigheder udsprang af alle de adspredte historiske
Træk.« Programmet for denne historiske Digtning er alt
givet i Mottoet til »De sorte Riddere«, Zach. Werners:

Was sie geseh’n, vermeldet die Geschichte;
das Unsichtbare lässt sie dem Gedichte -

og hvor super-romantisk et Vildskud af Romantiken
den her citerede tydske Digter end var, har han
jo i disse Linier dog ikke udtalt Andet, end hvad
der maa være Grundbetingelsen for enhver historisk
Digtning, om den saa end vil indordne sig under den
mest realistiske Kategori - samtidig med Stordaaden
falder jo dog yderst sjelden, for ikke at sige aldrig
dens poetiske Forherligelse, med fuld Forstaaelse af
alle individuelle Bevæggrunde og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free