Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovedstaden som Kapellan ved Frelserens Kirke paa Kristianshavn.
Sammen med RUDELBACH og J.C. LINDBERG grundlagde han »Theologisk Maanedsskrift«, som blev Hovedorganet for de grundtvigske og
grundtvigianske Anskuelser, der kom saa fyldigt tilorde som
Følge af den hvasse kirkelige Strid, der gjorde Aaret 1825 til
et Mærkepunkt i Grundtvigs Liv som i den danske Kirkes Historie.
I det nævnte Aar udgav nemlig den unge Dr. theol. og
Professor ved Universitetet H.N. CLAUSEN (f. 1793)
sit første større Værk, en videnskabelig Fremstilling af
»Katholicismens og Protestantismens Kirkeforfatning,
Lære og Ritus«. Dette Arbejde er skrevet i en moderne
rationalistisk Aand, vidt forskjellig fra og dybere
end det forrige Aarhundredes flade Kritik eller
ligefremme Fornægtelse, men dog fastholdende den
gamle Rationalismes Princip: Forstanden som Prøvesten
for Skriften, et Allianceforhold mellem Fornuft
og Tro, søgt ad en anden Vej og benyttet paa en
anden Maade end Oplysningstidens Fornuftkristendom,
men ikke grundforskjelligt derfra. Særlig hævdes
den videnskabelige Undersøgelses Berettigelse og
Nødvendighed under Henvisning til, at intet Ord i
det Nye Testamente er os umiddelbart overleveret
af Jesus selv, at hans Taler og Gjerninger ikke
ere optegnede i nogen fortløbende Beretning,
at den langt overvejende dogmatiske Del af de
hellige Bøger skyldes den af Apostlene, som ikke
med egne Ører havde hørt sin Lærer og Mester,
at Apostlenes Individualitet skinner igjennem ved
Behandlingen af Dogmerne, og at overhovedet det
Bogstavelige og det Billedlige, det Almengyldige
og det Lokale eller Temporelle, det Kristelige
og det Jødiske er saaledes blandet med hinanden,
at kun filologisk Lærdom og filosofisk Kritik kan
udfylde det Manglende, oplyse det Dunkle, bestemme
det Vage og bringe den højere Enhed tilveje mellem
de forskjellige Læretyper og Forestillingsmaader. I
disse Forhold og i den Omstændighed, at Beviset for
de hellige Bøgers Authenti ikke lader sig føre paa
anden Maade end for enhver anden Bog, samt at Texten
i disse Bøger ikke har undgaaet den Skjæbne, enhver
anden Bog er underkastet, seer Forfatteren et Vink om
den Vej, Gud har anvist den Troende som den eneste
rette: »Hvorfor skulde den evige Visdom have ladet
Aabenbaringen fremgaa i en Form, som tilsyneladende er
saa ufuldendt og utilfredsstillende, som med Hensyn
til positiv Autoritet og imponerende Udvortes lader
saameget tilbage at ønske,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
