Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og de i deres ædle Simpelhed saa skjønne Strofer:
Og aldrig har jeg hørt det før
og heller aldrig siden,
hvor mindelig for Ladedør
kan kvidre Finke liden,
naar Jydesvenden - som jeg saae -
et lille Korn til Fugle smaa
om Vinterdag udskifter.
Og aldrig slig en Tone sød
jeg hørte over Vange
som den, der over Heden lød
i Lærkens Morgensange -
den slog saa sødt og fløj saa let,
som om, med Rugen, den kun ret
paa Heden havde hjemme.
Grundtvigs ivrende Optræden ved et Præstemøde i
Roskilde havde paadraget ham en Tilrettevisning af
Stiftsøvrigheden. Under disse Forhold fandt han det
bedst at ophøre med den Prædikantvirksomhed, han under
stort Tilløb af alle Samfundsklasser havde udfoldet
i Frederiksberg Kirke (»Bibelske Prædikener«, 1816);
til Udfyldelse af sin rigelige Tid - han »undte sig
knap et Par Timers Ro i Døgnet og vidste sjelden
eller aldrig af Seng at sige« - kastede han sig nu
med fordoblet Iver over historiske og sproglige
Arbejder. I Juli 1816 grundede han Tidsskriftet
»Dane-Virke«, som fortsattes i fire Bind til 1819
og var helliget »Thyre Danebods Minde« med et
Indledningsdigt, hvori det hedder:
I tidlige Dage
med Dannemarks Sage
Du faldt mig paa Sind;
i Ungdommens Alder
med Frode og Balder
Du tonede ind.
Igjen for de Unge
skal mandlige Tunge
Dig prisei Vang.
Naar Dagene helde,
skal Unge gjengjælde
min Kvidren med Sang;
og glad skal den Gamle
de Toner forsamle
i aftenlig Stund,
ja med dem paa Tunge
til Ro sig indsjunge
som Fuglen i Lund.
Tidsskriftet bragte en Række historiske og sproglige
Undersøgelser, Digte, Oversættelser af Oldkvad,
polemiske Artikler, der tilsammen vise, hvorledes
Grundtvig kunde grave sig ind i de alvorligste,
fra Dagens skiftende Liv bortvendte Studier og dog
paa samme Tid have Øjet aabent for de Fænomener,
der tonede frem i Øjeblikket. At et Skrift med et
saa nationalt Navn ogsaa maatte blive Organ for den
exklusive Danskhed, den hyperpatriotiske Forgudelse,
som Grundtvig alt tidligere havde gjort sig til Tolk
for, kan ikke undre. I en Afhandling »om dansk Poesi,
Sprog og Historie«, som indledes med en Polemik mod
»det saakaldte oplyste attende Aarhundrede«, hedder det
saaledes: »Der er intet af det nyere Europas Folk, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
