Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fejdens sidste og bitreste Afsnit 1817-1820
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Baggesens Angreb paa Oehlenschlägers for tidt nævnede
Rejsebreve, har udfordret Digteren, der maaske vel
ikke sang for deres Vugge, men som dog for Skovens
lyttende Fugle sang om sin, før der kom Gænger
under deres, udfordret ham til paa Kloster Latin at
trættes med dem om sit Kald og sin Ret til at tale
med om danske Digteres Arbejder, udfordret ham, der,
medens de i det Højeste laa tørre i deres Svøb, med
en endnu ikke overtrufTen Pen beskrev en Del af sin
digteriske Vandring i Verdens Labyrinth, udfordret
ham til at godtgjøre dem paa Latin sin Ret til at
tale med om Rejsebreve paa Dansk af en Digter. Er
Tiden, som den vistnok er, temmelig vantro, da er
det ogsaa vist nok, at den ved slige Dagens utrolige
Begivenheder maa fristes til enten ej engang at tro
sine egne Øjne eller til herefter at tro iblinde Alt,
hvad man vil binde den paa Ærmet.« I sit Tidsskrift
»Dane-Virke« kom Grundtvig tilbage til den samme
Sag, navnlig i en udførlig Afhandling »Om Digterne
Baggesen og Oehlenschläger«. Han gjør her Front til
begge Sider. »Hvad nu først de kjære Børn angaaer,
da siger jeg til dem: Siden I paastaa, at aandig
talt har Baggesen aldrig været eller kunnet Noget,
og siden I, beskedne nok, regne det for Ingenting,
at han kan trykke Jer allesammen som Ingenting, saa
vil jeg dog fortælle Jer, at i mine Øjne har Baggesen
været og er endnu en mægtig Aand, som har lagt mere
sammen, end I endnu har stavet, som stikker dybere,
end I endnu har loddet, som har viist, han havde,
hvad I vel knap forstaa, Tungemaalet i sin Magt,
og som har kraftig virket til, at Oehlenschlager
kunde opstaa og blev seet. Dog, I tør vel svare mig:
»Hvad bryder vi os vel om dine Øjne. Vi tør spytte
Dig op i dem, dersom vi faae Lyst!« Men hvad siger saa
jeg? Jeg siger: Ja, det veed jeg nok. I den Henseende
kan man sagtens have Munden til Tjeneste, naar man
vil. Men kan I ogsaa spytte mine Øjne ud og spytte
mig omkuld? Kan I ikke det, saa staaer jeg mellem
Baggesen og Jer og siger ganske rolig: Jeg seer en
Magt i Baggesen og en Afmagt i Jer; og I stadfæste mit
Syn ved at lade mig staa. Hvad nytter saa Jer Pytten
og Jer Piben? Derpaa vender jeg mig til den Side,
hvor man skulde finde de fornuftige Folk, og siger:
Er her Nogen, eller er her Ingen? Er her Nogen, som
tør paastaa, at Oehlenschläger er kommen sovende og
magtesløs til sin Navnkundighed, saa er her nu en
Mand, hvem I, saavidt han veed, har aldrig skyldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
