- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
130

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fejdens sidste og bitreste Afsnit 1817-1820

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en afgjort Sag for Begge, at en Skribent, hvis Spire
jeg selv omplantede fra Udskudskrogen i Thalias
Baggaard (ind i hendes Tempel kom Du aldrig som
Skuespiller) paa den frugtbareste Jordplet i Musernes
danske Have, en Skribent, jeg har gjort mig saamegen
Umage for at opelske, dyrke og bevare for Haven,
og som jeg har værdiget, ikke blot skjemtende at
recensere, men alvorligen at kriticere - er i sin
modne Alder, da man burde se Frugterne af hans frodige
Væxt og min Gartner-Omhu, under al Kritik«. I et af
de senere Breve hedder det om Rejsen - »Ædedigtet«,
som Baggesen kaldte den, fordi Mad og Drikke spiller
en stor Rolle i Oehlenschlagers Beretning -: »Kan Du
faae en eneste dansk Doktor eller Professor eller
og blot en eneste dansk virkelig Litteratus til at
erklære offentlig paa Tryk, at den Bog er fortræffelig
skrevet - saa vil jeg til Gjengjæld offentlig
erklære, at Alt, hvad jeg har skrevet paa Dansk,
er usselt og elendigt, under al Kritik. Jeg vil gaa
endnu et Skridt videre. Kan Du faae blot tre ordenlig
examinerte Studenter til offentlig at bevidne, at de
have fundet den dit Navn værdig - saa vil jeg bede
dit hele poetiske Parti rejse sig en masse og bringe
mig et Pereat udenfor mine Vinduer i Brolæggerstræde
og, langtfra at beklage mig derover, staa op (laa jeg
ogsaa i min sødeste Søvn) og takke dem derfor.« Denne
Appel til den studerende Ungdom udførtes videre i den
udførlige Fortale til den samlede Udgave af de første
baggesenske Breve; her henvender Kritikeren sig særlig
til sine »unge akademiske Medborgere« og beder dem,
»hvis unge Hjerner en uforfalsket naturlig Tænkelyst
endnu beskytter mod fantastisk Drømmen, hvis unge
Hjerter Uskyldighedens Genius endnu bevogter, hvis
Sjæle brænde for det Ædle, det Sande og det Skjønne«,
om at dømme sig og Oehlenschläger imellem.

Svaret paa denne Appel til Studenterne viste klarlig,
hvorlidet Baggesen kjendte den virkelige Stemning
hos Ungdommen, og hvor umulig en Gjerning det var at
ville vække den til kritisk Prøvelse af den Skjald,
som dens Hjerte tilbedende hang ved. Svaret blev
nemlig den berømte eller berygtede Udfordring, som
tolv unge Studerende - »Tylvten« - sendte Baggesen,
en Udfordring til Kamp med lærde Vaaben, i hvilken
Baggesen, efter at have bestemt Tid og Sted, offentlig
paa Latin skulde »forsvare sine kritiske Grundsætninger
og Maaden, hvorpaa han anvendte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free