- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
96

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han skrive den bibelsk, kalde al Lærdom, som
strider mod Bibelen, ligefrem uden videre Bevis
Løgn og Vildfarelse, lade Bibelen dømme Mænd
og Tider, thi ene den har Ret dertil, den er
Christi Statholder paa Jorden.« Skrives Historien,
konsekvent i Stort og Smaat, ud fra dette Synspunkt,
da ordne dens Begivenheder sig unægtelig saaledes,
at de i Et og Alt stadfæste Bibelen - og Kredsen er
sluttet: Historieskriveren kan pege paa Historien
som Bekræftelse af Bibelens og paa Bibelen som
Bekræftelse af Historiens Sandhed, og midt i Kredsen
staaer Forfatteren i Læ for alle Argumenter. Vil
man gjøre gjældende, at hans Betragtning er i
højeste Grad subjektiv og kun kan have subjektiv
Gyldighed, saa vil han spørge, om der da gives
noget mere Objektivt end selve Guds Aabenbaring,
som er hans Rettesnor? Vil man have Rede paa, med
hvilken Ret han optræder som selvsikker Fortolker
af Bibelen, saa vil han pege paa sin Tro, der giver
ham en større Vished, end nogen Viden kan yde. Og
paaviser man haandgribelige Fejl i det Enkelte, saa
vil han svare, at Sligt ikke anfægter Grundsynets
Rigtighed: »Et er at kunne spore Rygmarven i Tidens
Kæmpelegeme, et Andet er at forfølge Nerver og Sener
og Aarer fra Rod og Kilde til Ende og Udløb«, som
Grundtvig bemærkede til en Modstander. Diskussionen
maatte saaledes blive ørkesløs, men derfor var den
ikke mindre voldsom, som det saa hyppigt gaaer;
hertil bidrog navnlig de kategoriske Domme, der
vare fældede over mange endnu levende danske
Forfattere og Videnskabsmænd. Som Repræsentanter
for den humaniserende Rationalismes Protest mod
dette Orthodoxiens Indgreb paa Historiens Omraade
optraadte Prof. J. MØLLER og C. MOLBECH med skarpe
Recensioner, ligesaa skarpt imødegaaede af Grundtvig,
for den sidstnævnte Modstanders Vedkommende i Skriftet
»Krønikens Gjenmæle«. Imod Grundtvigs stærke Angreb
paa Naturfilosofien tog H.C. ØRSTED tilorde, særlig
opfordret af den Obskurantisme, Grundtvig syntes
at lægge for Dagen ved Udgivelsen af »En mærkelig
Spaadom, ogsaa om Danmark«, 1814, en af de sædvanlige
Udlæggelser af Apokalypsen, af Grundtvig tydet paa
Napoleon og »Frankrigs Aand i det Hele«. Svaret paa
Ørsteds Angreb i »Dansk Litteraturtidende« fremkom
under Titlen »Hvem er den falske Profet?« samtidig med
at første Bind udgaves af et nyt, langt udførligere
anlagt, men aldrig fuldført »Kort Begreb

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free