Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schack von Staffeldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Navnkundighed fraraades - »at leve udenfor er mindre
end være til i eget Indre« - og Kokospalmens ukjendte
Ørkentilværelse anbefales som Ideal:
Vend Øjet mod hint afrikanske Øde
og sku Naturens Yndling der,
det favreste blandt alle Jordens Træer,
hvis Blomst og Frugt useet maa gløde
og Ødets stille Aandedrag forsøde:
O se, det spreder al sin Pragt
ukjendt i Bølger og i Vinde,
og naar det Frugten ved sin Rod har lagt,
det atter sig en Foraarskrands vil binde,
for atter den at drysse ned
og skjule den unydte Frugt dermed.
»Til den natlige Sangerinde« er et af vor Poesis
yndefuldeste lyriske Stykker, af den højeste Kunst i
Formen og ligesaa zart i Udtrykket som den Stemning,
der har fremkaldt det: Forelskelsen i en Kvinderøst
og den deraf fremgaaede Udmaling af den aldrig sete
Sangerskes ydre og indre Væsen:
Melodiske Veninde,
som Harpens Strenge slaaer,
naar højt paa Himlens Tinde
de hulde Stjerner staaer:
paa Nattens sorte Læber
Du lægger liflig Klang,
anende Hjertet stræber
at smeltes i din Sang.
I en Vending som denne:
Som om min høje Lige,
mit rene Forselv, nu
kaldte til Lysets Rige,
saaledes synger Du -
have vi en Ytring af Staffeldts mystiske Tro paa
en Præexistens, ligesom hans Pantheisme udtaler sig
i »Forvandlingerne«:
Thi Alt er i Eet, og Eet er i Alt,
forskjellig kun Enheden banker
som Pulsslag dybt i hver Livsgestalt,
den samme i talløse Skranker.
Paa lignende Vis i Digtet »Det Ene«:
Ikkun et Eneste er, mens Tiderne dale og stige,
ikkun et Eneste var, er og skal være som før:
det er det evige Liv, som lig Blodet fra Hjertet udflyder
gjennem den hele Natur, hen og tilbage igjen.
Derfor det kun er til, hvori sig det Ene opholder,
kun Ideen som Skjold værger Forgængeisen af.
I dit Levnets Kunstværk Ideen Du derfor fremstille,
stemme Dig op til din Art, Arten er evig som Gud,
ellers gaaer Du til Grund, som Boblen brister paa Havet:
Havet er, dog hvor er Boblen, dets farvede Barn?
Men hvis Ideen udfylder dit dybe, betydende Levnet,
da er udødelig Du, Gud er i Dig, Du i Gud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
