Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baggesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Der er en Tid, man higer
til Sirius’ers Riger,
til Soles høje Sol;
man elsker Eminensen -
det er Reminiscensen
af Barnets høje Stol!
Naar Du Dig nærmed Himle,
jeg tænkte: Himlen veed,
hvor han saa højt kan svimle
og falder ikke ned!
Du skjænkte mig din Lyre,
da Sukker, Rom og Syre
os gjorde Hjertet blødt.
Jeg klimprede, jeg snakked -
snart blev mit Vers for blakket,
snart blev det mig for sødt.
Algodhed i det Høje
da fandt Barmhjertighed,
den aabnede mit Øje -
og væk jeg Lyren smed.
Dog - tænkte jeg - hvad Fanden!
hvo nægte kan, at Manden
besidder sit Talent?
Imedens om han tripper,
bisweilen som Skjærslipper
han synger excellent.
Men som paa Saar jeg bødte
og havde Skaden kvalt,
saae jeg dit Vers til Goethe
og i Forundring faldt.
Hvad? Synger han »for Pøbel«?
Sligt ormestukket Møbel
vil styrte Helten ned?
Du, højt en Jens for Piger.
som Goethes Kjortelfliger
bør kysse med Besked -
hvis Spring er lig en Laxes
i Taarers salte Sø!
Jens Baggesen maa baxes,
Jens Baggesen maa dø!
Det hvasse Digt blev dog ikke offentliggjort (før et
halvt Aarhundrede efter i »Erindringerne«), ejheller
en polemisk »Ode, skreven paa Toppen af St. Hans
Hospital« og et tredie polemisk Digt, hvori det hed:
For at reddes i Pølen, som nu Dig sylter,
Klopstokker Du om paa Stylter,
vil går være Homer af Profession,
istedetfor, kjære Mand!
hvad Du er, og hvad kun Du være kan:
en lystig Patron.
Skriv atter om Jeppe.
Homer bli’er Du neppe.
Baggesen erfoer saaledes intet direkte om sin
digteriske Arvings forandrede Stemning, men af
Oehlenschlägers Skrifter fik han ikke mindre tydelig
Besked om, at det ikke var hans danske Lyre, den unge
Digter slog. At han var paa det Rene med Forholdet,
fremgaaer saaledes af et Rimbrev fra Vinteren 1803-4
til en Ven i Rom (»Romerering«), hvor han ved Tanken
om den evige Stad og dens Oldtidslevninger med
tilsigtet parodisk Overdrivelse hæver sig til Ønsket
om, at den hele Jord og han selv med maatte knuses
til Antikviteter, hvorpaa han fortsætter:
Svar mig, Kjære! svar oprigtig:
Finder De min Tanke rigtig?
Er der Tieckisk Sværmeri,
er der Schlegelsk Poesi,
er der ny Filosofi,
er der gammelt Raseri,
er der klassisk Kiliasmus,
Højhed, Kraft, Enthusiasmus,
Finhed, Stolthed, Energi,
Anelse, Kritik, Geni -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
