Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fortsat Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at sige: noget Harmonisk. Saaledes er ogsaa »Baldur
hin Gode« bleven til en ypperlig og skjøn Digtning,
og Digterens Sprogbehandling fremtræder intetsteds
ædlere end her, hvor Emnets Højhed og den valgte Stil
har afført hans Sprog den vante Yppighed og tildelt
det en strengere Kydskhed, saa at dette Drama staaer
med sin egen mærkelige Skjønhed blandt Oehlenschlägers
Værker. Kunstfuldere Vers ere ikke skrevne paa Dansk
end Korsangen, gjennem hvilken Hammerslagene paa
Misteltejn-Spyddet rhythmisk fornemmes (»Hammer
nu slaa ved Middags-Nat Ildgnist af Staal!«),
og ædlere Simpelhed kan ikke opvises end Buddets
gribende Fortælling om Gudernes Sorg (»Fornemmer,
hvad i Korthed og Enfoldighed jeg kundgjør Eder«),
især den stærke Thors stille Sønderknuselse :
Thor var den Eneste,
som ikke græd; som Odin Skyens Ild, han skød
sit Blik fortvivlet gjennem de nedhængne, vredt
indtrukne Bryn og knuged Mjølner hardt og tog
sin Broders Lig paa breden Skulder taus og gik
til Stranden, fulgt af Aser og Asynier.
Da Ilden saa flammede ivejret fra Skibet med Balders Lig,
se! da brøsted udaf Hjertesorg
den skjønne Nanna, Baldurs Brud; thi hendes Bryst
var mægtigt ej at bære Smerten, Hjertet brast.
Da hæved Thor, som forhen Baldur, Nannas Lig
og bar det hen paa Ilden; for hans Kæmperfod
løb hendes Dværg og vimsed, græd og hyled lydt;
ham sparked den forbitret vilde Gud paa Stand
i Ilden med sin Kæmperfod; hans Hjerte slog
som Havets Bølger i en Storm; han ændsed ej
den Daad; paa Død og Undergang han tænkte kun.
Ligeledes fuldendte Oehlenschläger i denne Tid »Thors
Rejse til Jothunhejm«, et episk Digt i fem Sange«.
I dette herlige Epos har Digteren fundet en Enhed i
Stilen, som ingensinde før. »I Thors Rejse mangler
Intet,« siger P.L. MØLLER, hvem vi ville lade
karakterisere dette Digt, fordi det har sin
Interesse at se, hvorledes en kyndig, men som oftest
noget kølig Kritiker dømmer om det oehlenschlägerske
Ungdomsarbejde mere end et halvt Aarhundrede efter
dets Fremkomst. »Her er en bestemt Verdenstilstand af
Natur, Landskab og Grundtone, Handling og Methode,
Opfatning og Form, Rhythmer og Rim, Alt staaer her i
den inderligste og fuldkomneste Harmoni med det Ideal,
man kan tænke sig for et saadant Digt. Det er det
Skjønneste af Alt i sin Art, og ingen anden Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
