Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fortsat Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opgave, det er ubestrideligt Steffens Ære og
uvisnelige Fortjeneste af vor poetiske Litteratur i
dette Aarhundrede.
Mellem Vennerne var Forholdet forøvrigt op og ned i
den følgende Tid. Faa sin første Udenlandsrejse boede
Oehlenschläger i længere Tid hos Steffens i Halle,
og her kom nu og da nogen Misstemning frem. Dels
vilde Oehlenschläger ikke ubetinget sværge til
den romantiske Skolevisdom, men begyndte i sin
dramatiske Digtning at nærme sig Schiller, hvis brede
Deklamation og humaniserende Tendens var Steffens en
Vederstyggelighed. Og dels var Oehlenschläger sig sin
Betydning som Digter indtil Forfængelighed bevidst og
tørnede derved sammen med Lærerens ligesaa udviklede
Selvophøjelse, saameget mere som de Begge vare iltre
Naturer. »Oehlenschläger - forklarede Steffens mange
Aar senere for H. HERTZ - havde sat sig i Hovedet,
at han og jeg var de to største Danske, men nu skulde
det afgjøres, hvo af os To var den største, og det
faldt ikke saa let.«
Under Franskmændenes Okkupation af Halle 1806
ophævedes Universitetet og Steffens kom for en
Tid til Kjøbenhavn, meget villig til at tage mod
en Ansættelse her. Sagen strandede imidlertid
paa Kronprinds Frederiks bestemte Paabud om,
at Steffens kun maatte virke videnskabeligt med
skriftlige Arbejder, ikke med Forelæsninger. 1808
overtog Steffens paany sit Professorat i Halle, som
nu var indlemmet i Jérômes Kongerige Westphalen. Til
sin smertelige Skuffelse kaldtes han ikke til det
nyoprettede Universitet i Berlin, hvilket han havde
haabet, men forflyttedes 1811 til Breslau. I disse
Aar sluttede Steffens sig nøje til den nationale
Bevægelse imod Fremmedherredømmet og blev en af
Lederne for de hemmelige Forbund til Organisation
af den kommende Kamp. Med ildfuld Veltalenhed kaldte
han 1813, efter den store Armees Tilintetgjørelse,
Breslaus Studenter og Borgere til Befrielseskampen -
han var den Første af Alle til at forkynde Tydskland,
at nu var den afgjørende, saalænge imødesete Time
kommen, og han var den Første, der indskrev sig blandt
de Frivillige. Som saadan gjorde han - skjøndt en
tarvelig Soldat - Frihedskampen med i Egenskab af
Secondlieutenant, var i Paris under de Allieredes
Indtog og dekoreredes med Jernkorset. 1832 fik han
omsider det længe nærede Ønske opfyldt at blive kaldt
til Berlins Universitet. Nogle Aar iforvejen havde
han gjæstet de gamle Venner i Kjøbenhavn og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
