Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Steffens - Den romantiske Skole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fandt ham paa Hofmaskerade i Weimar. »Efter Midnat
trak Goethe, Schiller, Schelling tilligemed Steffens
sig tilbage fra Ballet, og i et Sideværelse bød de
det nye Aarhundrede velkomment i Champagne. Goethe
var lystig, Schiller holdt belærende Foredrag,
Schelling var rolig - og Steffens, lykkelig og glad,
morede sig over Vinens forskjellige Virkning paa de
store Aander.«
»Den romantiske Skole« kaldes den Retning, som udgik fra
det poetisk-filosofiske Forbund i Jena og beherskede
det germanske Aandsliv i det Meste af den følgende
Menneskealder. Betegnelsen har Gyldighed baade paa
det religieuse, det filosofiske, det digteriske
og kunstneriske Omraade, ja disse forskjellige
Aandsformer ere i Romantikens Stræben efter Enhed saa
sammenvævede, at vi ikke kunne undersøge en enkelt
af dem - her den poetiske - uden at berøre de andre
som nøje sammenhørende med Grundanskuelsen.
I sin Helhed var Bestræbelsen rettet imod det
18. Aarhundredes flade Rationalisme og filistreuse
Nytteprincip, der bød Stene for Brød, fandt man, og
aldrig havde besiddet nogen aandelig Næringsværdi.
Man var træt af den belærende og beskrivende Poesi,
af Odens tomme Klang, af det borgerlige Dramas
Grædevornhed. Som Modsætning til disse Smagsprodukter
henviste man til de romanske Landes Digtning: Dante,
Tasso, de gamle spanske Romancer, Cervantes, til
Shakspeare og til Tydsklands egen middelalderlige
Poesi saavelsom til de poetiske Emner, Middelalderen
bød. Poesien havde ikke, som hidtil antaget, til
Opgave at fremstille nyttige Sandheder i en behagelig
Form; den havde til Mission at give Hjertets dybeste
Længsler Udtryk, at udtale det hemmelighedsfulde
Ord, som aabenbarede den uendelige Sammenhæng
mellem Gud og Verden, at tolke Naturens dunkle
Lønskrift, fra Stjernehimlens til Blomsterbladets
Runer, og idet man antog, at Løndommen var flygtet
for Forstandslivets Kultus, søgte man tilbage til
de fjerne Tider og de umiddelbare Aandsytringer,
for hvilke det var aabenbart, som de Vises Kløgt
ikke kunde fatte: til Middelalderen, til Folkevisen,
Sagnet og Eventyret - med eet Ord, saavidt muligt til
det Oprindelige, hvilket man saa poetisk gjengav i
Efterligning af Sprogtone og Digtform; den romanske
Ironi betjente sig især heldigt af disse umiddelbare
Former. Hoveddigterne her vare TIECK, efter hvis
»Romantische Dichtungen« 1799 Skolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
