Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Steffens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om hans Kald som Guds Ords Forkynder.« Men medens
Moderen havde fundet Hvile i den første, umiddelbare
Gudserkjendelse, hengivende sig ubetinget i dens
Autoritet, vare Sønnens første Skridt bort herfra kun
Begyndelsen til en Vandring, der førte ham tilbage til
Udgangspunktet, beriget med en fyldig Gjennemlevelse
af de Tanker og Undersøgelser, hvorigjennem
Vejen gik. Thi det Centrale i hans videnskabelige
Forskning var alt fra den tidlige Ungdom Trangen
til at efterspore Enheden i Mangfoldigheden, at
udfinde Aanden bag Fænomenet; han standsede aldrig
ved Opfattelsen af den haandgribelige Kjendsgjerning,
men granskede videre, for at komme til at skue den
i den store, almindelige Sammenhængs Belysning.
Steffens’ Specialstudium var Mineralogien,
og det blev denne Videnskab, der slyngede hans
Livsvandrings bugtede Bane. 1794 tog han Examen
i Zoologi, Botanik og Mineralogi - den første af
denne Art i Kjøbenhavn - og fik umiddelbart derefter
Stipendium til en videnskabelig Rejse, der bestemtes
at skulle gaa til Norge, hvor Steffens skulde
foretage en geognostisk-mineralogisk Undersøgelse
af Bjergarterne til Oplysning om det Ejendommelige
ved den skandinaviske Bjergformation, særlig i Egnen
omkring Bergen. Hermed tog den unge Videnskabsmands
vidtløftige Vandreaar deres Begyndelse. Under
mangehaande Trængsler: videnskabelig Gjenvordighed,
Pengenød og Livsfare førte de ham fra Bergen til
Hamborg, derfra til Rendsborg, hvor hans Fader
nu levede som Enkemand, pint af Næringssorger, og
endelig til Kiel. Heldige Forhold hævede her atter
hans videnskabelige Ry, som ikke havde kunnet gjøre
sig gjældende i Mellemtiden: under J.C. FABRICIUS’
hyppige Fraværelser blev det overdraget Steffens at
holde Forelæsninger, han tog Doktorgraden og skrev
sit første tydske videnskabelige Arbejde. Af stor
Betydning for ham blev det ogsaa, at han her gjennem
et Skrift af Jacobi blev henvist til SPINOZA; den
jødisk-hollandske Filosofs »Ethica« blev et vigtigt
Led i hans Tænknings Udviklingsgang, thi uden at
sværge til hans Lære, blev Steffens velgjørende
paavirket af den ædle Aands dybe personlige Trang
til at finde Livets Midtpunkt; han følte hos sig selv
en lignende Trang, men stræbe med Spinoza efter med
fuldstændig Opgivelse af alle »Affekter« at gaa op
i den guddommelige Ro kunde han ikke, saalænge han
fornam saa dyb og stærktbevægende en Glæde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
