Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Se, paa Fædregraven
jeg med Staven
staaer, Farvel at sige
Nordens Rige.
Led mig til de svale
Blomsterdale,
hvor bag grønne Gitter
Druen titter -
hvor Melonen kraftig,
kølig, saftig,
mellem Vedbend hildes
og forvildes -
der, hvor Perler bade
Rosenblade,
hvor ad Liliens Side
de nedglide -
hvor i højen Halle
Toner gjalde
sødt, guddommelige,
synke, stige!
I en Lund Du standse,
hvor med Krandse
mellem Fuglekvidder
Barnet sidder.
Led mig uden Fare,
tag mig vare,
skjønne Lys i Vrimlen,
sendt fra Himlen!
Nattens hulde Gave,
Stjernehave!
lad din Rose glimte
rødt og skimte!
Lad den lede varlig
snarlig, klarlig,
hjælpe mig at finde
og forsvinde!
Over Bjerg og Vande
Vejen stande!
Jeg vil taalig lide
og bestride.
Thi hans stærke, svare
Engleskare
ej for mig forsvinder,
før jeg finder.
Knælende jeg atter
snart omfatter
dine Knæ, Du Hvide,
Søde, Blide!
Et andet af Skjaldens Kvad maa der anføres
nogle Strofer af, skjøndt Emnet er det samme:
En Nat jeg saae en Stjerne
at blinke i det Fjerne,
lys stod den hen mod Norden
og svæved dybt mod Jorden.
Jeg fulgte den med Længsel,
ved Hytten stod den ude,
hvor Folket stod i Trængsel
rundtom et Barn i Klude.
Tre Konger saae jeg knæle
med Guld og Ædelstene
ned paa de haarde Fjæle
for Barn og Moder ene.
En Krands med Lys indvævet,
om deres Hoved straalte.
Mit Aasyn ikke taalte
den Glands, som dem ombæved.
Det Barn jeg tidt beskued.
Mit Hjerte helligt lued.
Forundret, med de Andre
hver Dag jeg did mon vandre.
Naar venligt, blidt det smilte,
naar Blikket paa mig hvilte
og fromt hen paa mig stirred -
da sig min Aand forvirred.
Jeg kyssed Barnets Kinder,
som lyste over Jorden,
forlod de skjønne Steder
og ilte hid til Norden.
Hvi vendte jeg tilbage?
Her kaldes jeg en Daare,
alene med min Klage
og med min Kummerstaare!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
