- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
11

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

prises gammelklogt den tørre Evighedsblomst som Allegori paa
Dyden fremfor Rosen, ved hvilken Skjønheden allegoriseres:

O Skjønhed, Dødeliges korte Fryd!
Du visner brat som Rosen og forglemmes;
men aldrig, aldrig Du forglemmes,
guddommelige, evig-skjønne Dyd!

Men disse trivielle poetiske Blomster gaaer den unge
Poet dog stundom ringeagtende forbi og søger sine
Emner andetsteds, først og fremmest da i den nordiske
Oldtid. Foreløbig besynger han den nogenlunde efter
de gamle Noder:

Mod synkende Gravhøje lyde vor Sang
og Bægerets Klang,
thi Oldtidens Minni vi hædre!
Beundrende svinge vor Tanke sig hen
i Tiden, som dannede saadanne Mænd
som Danmarks værdige Fædre!

Efter den 2. April 1801 kommer der fuldere Klang i
Tonen. Uden Hensyn til denne Dags politiske Betydning
kan det siges, at vor Historie tæller faa Sidestykker
til den Stemningsløftelse, der som en Vaarvind bruste
gjennem Folkesindet under og efter Skjærtorsdagskampen.
En Fredsperiode paa firsindstyve Aar havde gjort Ordet
Krig til et næsten indholdsløst Begreb, da det nu
pludselig, ved en uanet Vending, blev til ram
Virkelighed: Verdens største maritime Magt lige
udenfor Trekroners Kanoner, ført af Verdens berømteste
Søhelt - i Kamp med ham og hans overlegne Flaade
Nationens Yndlinge, de danske Søgutter, hævdende
Flagets Ære ved en Modstand saa haardnakket, at den
aftvang Fjenden Beundring. Ombord paa Blokskibene
begejstret Kampiver, rolig Pligtopfyldelse, frimodig
Offervillighed - iland Uro og Forventning, vexlende
Frygt og Haab, for Fædrelandet som for de Enkelte,
og efter Kampen jublende Henrykkelse, en forunderlig
betagende Blanding af svulmende Kjærlighed til
den nu dobbelt kjære Fædrejord, Taknemmelighed
overfor dens Forsvarere, Stolthed og Ydmyghed,
Sorg over de Faldne og sværmerisk Forherligelse af
deres Heltedød. Pludseligt kom denne Stemningsfylde
over Folket, men først langsomt lagde den stærke
Bølgegang sig, og i et saa ungt og modtageligt
Sind som Oehlenschlägers vuggede den saalænge,
at vi kunne fornemme den i hele hans bedste
Ungdomsdigtning. Skjøndt denne nationale Vækkelse
jo ikke blev den afgjørende Krise i hans Udvikling
som Digter, kan det iagttages, hvorledes de stærkere
stemte Strenge fra nu af eje lødigere Toner. Han
skrev Aaret efter Kampen en lille dramatisk Situation
»Anden April 1801«. Den er overvejende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free