- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
536

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Samvirken i Aarenes Løb en stedse udvidet Virksomhed,
frugtbar paa Initiativer og rig paa Løn, saa TODE
allerede en halv Snes Aar efter Firmaets Grundlæggelse
kunde spørge: »Naar havde Danmark saadan en national
Boghandler som Gyldendal? Hvormeget har denne
brave Mand, som forener de Indsigter og den Smag,
der gjør en Litteratur Ære, med den Spekulation, der
karakteriserer den sande Handelsmand, ikke udgivet?«
Omtrent tredive Aar efter den Gyldendalske Boghandels
Stiftelse, lige ved Aarhundredskiftet, omfattede dens
Forlagskatalog c. 800 Skrifter, deriblandt nogle af
betydeligt Volumen. Vi træffe her Navnene Balle,
Bastholm, Ove Malling, Langebek, Suhm, J. Baden,
Guldberg, J.S. Sneedorff, Schytte, P. Kofod-Ancher,
H. Stampe, Tyge Rothe, Tullin, Wessel o. m. fl. Af
omfangsrige Værker kan mindes om ESAIAS FLEISCHERS
»Forsøg til en almindelig Naturhistorie«, udkommen fra
1786 til 1804 og udgjørende omtrent 1000 store, i 26
Bind fordelte Oktavark; en Samling Rejsebeskrivelser
i 16 Bind; tre store Skuespilsamlinger i tilsammen
25 Bind o. s. v.

Et andet ind i vor Tid rækkende Firma er J.H. SCHUBOTHES,
egenlig en Fortsættelse af den 1728 grundlagte Mumme’ske
Boghandel. Forsvundne ere derimod de i sin Tid saa bekjendte
Firmanavne CHR. G. PROFT, FR. BRUMMER og K.H. SEIDELIN, til
hvilke sidste to der er knyttet en Anekdote, som viser, at
det i vore Dage grasserende Kapløb om Oversættelser ejheller
var ukjendt paa hin Tid. Brummer bekjendtgjorde 1799:
»Lafontaine [den bekjendte tydske Romanforfatter] agter til
Nytaar at udgive en ganske ny, hidtil utrykt Samling af
Fortællinger, hvoraf der paa mit Forlag udkommer en
Oversættelse« - hvilken Bebudelse Seidelin vittigt overbød
i følgende Annonce: »Gjøres hermed vitterligt, at alle
Bøger, som ere skrevne eller herefter skrives paa noget
menneskeligt Sprog, udkomme oversatte paa Undertegnedes
Forlag. Dette bekjendtgjøres for at undgaa Kollision.«

Blandt Provinsforretningerne havde CHR. H. IVERSENS
i Odense et afgjort litterairt Præg paa Grund af
Besidderens aandelige Livfuldhed og Interesse. Han
udgav de »Fynske Aviser«, som spillede en ikke liden
Rolle i det skjønlitteraire Liv langt ind i vort
Aarhundrede, samt et Maanedsskrift »Almennyttige
Samlinger«, der drev det til 40 Bind. I Odense virkede
desuden SØREN HEMPEL og FR. MILO som Avisudgivere og
ansete Forlæggere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0556.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free