Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hartad vidunderlig Akkomodations-, for ikke at
sige Forvandlings-Evne; thi den samme Digter,
hvis »egenlige poetiske Skatkammer« var Christi
Lidelseshistorie og Johannes’ Aabenbaring, hylder i
sin førstudgivne Digtsamling som aandelig Høvding -
Fornægteren VOLTAIRE, ikke alene i Efterligningen
af hans fine Spot over Religion og Samfundsforhold,
men endydermere ved ligefrem at erklære ham for en af
de faa virkelige Digtere, der have drukket Poesiens
ægte Mjød (Slutningen af Fortællingen »Poesiens
Oprindelse«):
Faa, men des større, seer man deres Navne,
som drak og drikker af det ægte Kar,
som naa det store Maal, fornøjende at gavne;
men iblandt dem, som deraf drukket har,
fra første Gang til nu, drak Ingen mer
end Evighedens straalende HOMER ;
ham fulgte Grækenlands og Latiums de store,
udødelige Mænd, hvis Værker nytte, more,
hvis Læsning drager fler i samme Fjed
paa Vejen til den lyse Evighed.
Ej Musen vil i kronologisk Orden
opregne hver, som drak deraf især.
hvis ærefulde Navnes lyse Hær
fra Syden straaler mod vort Norden.
Kun En, som drak af denne Mjød
alene mer, end alle disse nød,
bør nævnes her: den hele Klodes Ære,
hvis Navn fordunkler selv den glimrende Homer:
den evig store, herlige VOLTAIRE!
Han drak deraf saa vældig, at til Fler
der Intet skulde blevet nu tilbage,
hvis ej den Egenskab var givet denne Drik,
at, lig et Hoved paa Alcidens Drage,
ny Mjød sprang frem i samme Øjeblik.
Som et Prognostikon, der allerede ved Baggesens første
Skridt paa Digterbanen bebuder hans Sympathiers senere
saa aabenbare Omskiftelighed, kan det her bemærkes,
at i den følgende Udgave af »Poesiens Oprindelse«, sex
Aar senere, var Voltaire som Gjenstand for Digterens
Hyldest bleven afløst af SHAKSPEARE, KLOPSTOCK og
WIELAND:
Ej Musen vil i kronologisk Orden
opregne hver, som drak deraf især,
hvis ærefulde Navnes lyse Hær
fra Syden straaler mod vort Norden.
Kun Eder Tre, som drak af denne Mjød
alene mer, end alle hine nød,
hvis Minde Jorden evig helligt være:
Dig, store Shakspear! Briterlandets Ære!
hvis mageløse Skaber-Fantasi
en digtet Verden fremgaa bød, hvori
den virkeliges Himmel-Helved-Syner
med kildrende, med ængstende Magi
om Hjertet smiler og om Hjertet lyner;
Dig, Klopstock! som den tunge Støvets Træl
til Lysets Trone laaner Engles Vinger
og lænkeløst den himmelrykte Sjæl
i Selskab med Udødelige bringer;
og Wieland! Dig,som den beruste Aand
til Skjønheds Helligdom paa Roser leder
i Gratiernes Dands ved Amors Haand -
kun Eder, Digterfjeldets Fyrster! Eder,
hvis Navne mørkne selv den glimrende Homer,
saae Musen, mellem nye Tryllerier,
omtonet af uhyre Harmonier,
deraf saa vældig drikke, at til Fler
der Intet skulde blevet nu tilbage . . .
(o. s. v. Se ovenfor).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
