Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvorpaa »de tre Fædre tilsammen« istemme:
Enige Brødre det ville vi være!
Bundne ved Slægtskabs og Broderskabs Baand.
Een er vor Konge, og een er vor Ære,
derpaa vi give hinanden vor Haand.
For en senere Tids mere kritiske Betragtning kan
det Hele tage sig lidt abstrakt grupperet ud, men
den kolossale Lykke, dette paa dramatisk Spænding
højst fattige Skuespil gjorde fra Scenen, er et
ubedrageligt Vidnesbyrd om, at Digteren havde grebet
de rette nationale Strenge og tillige, med Bevarelse,
ja endog Fremhævelse af al skyldig Loyalitet, med
ikke mindre Held truffet den demokratiske Toneart, som
var en af Klangene i Tiden. Betegnende er det ogsaa,
at Modstanden mod disse Folke-Idyller ikke kom fra
forargede Republikanere, hvem Kongerøgelsen pirrede i
Næsen, men tvertimod fra Hofkredsene, hvor man fandt
Majestætens Værdighed antastet paa en nærgaaende Maade
ved disse af en Bondealmue frembaarne Ovationer, thi
dens Tak maatte jo hvile paa en Dom over Monarkens
Handlemaade, og en saadan havde Undersaatterne
ikke nogen Ret til at danne sig. Mindre øm over
sin Værdighed end sine nærmeste Omgivelser syntes
Kronprindsen tvertimod godt om disse Feststykker,
og det store Publikum delte ganske hans Smag. Hvad
der ligesaa meget som den varme fædrelandske Stemning
gjorde »Høstgildets« Lykke, var de mange hver paa sin
Maade ypperlige Sange, til hvilke Schulz havde skrevet
de fortryllende Melodier, som hele den følgende
Generation elskede og sang: »Nys fyldte skjøn Sired
det attende Aar«, »Førstkommende Majdag vort Bryllup
skal staa«, »Fædrene Bolig, o straatakte Hytte!«,
»En Time før Middag Madamen opstaaer«, »Jeg fremmed
her til Stedet kom« o. fl. Ogsaa af »Peters Bryllup«
valgte Folket sig en Viseskat til langvarig Brug:
»I Østen sølvblaa Dagen smiler«, »Ung Adelsten paa
Thinge stod«, »Hr. Thorvald, skjøn Signe, de væneste
To«, med det afsluttende Kor: »Gud, hvor det er tungt
at skille dem ad, som troligen elske hinanden«;
fremdeles »IDalens Skjød en Hytte laa«, »Hvad har
stakkels Neger gjort«, o. fl. Ikke mindre kjendt end
disse Sange er Thaarups Digt »Fødelandskjærlighed«:
Du Plet af Jord, hvor Livets Stemme
steg første Gang fra spæde Bryst,
hvor Himlen gav mig at fornemme
det første Glimt af Livets Lyst;
der, hvor jeg lærte Moder stamme
og første Fjed ved hendes Haand:
der tændtes Gnisten til den Flamme,
som brænder for mit Fødeland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
