Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjorde. Thi det er just Hemmeligheden: Thaarup
havde en ubestridelig Evne til i et idyllisk
Billede af udpræget national Farve at indeslutte
et til Lejligheden svarende Udtryk for Nationens
patriotiske Glæde over Kongehusets Lykke, motiveret
ved Fremhævelsen af alle de Momenter, der berettigede
til slig Glæde, og ikke mere servilt, end Tidsaanden
fordrede det. Folkets og Digterens Stemning faldt
fuldkommen sammen, og denne gav hin det i Øjeblikket
ønskeligste Udtryk. Men som en Følge af alle disse
Omstændigheder hviler der Festglands over disse
Folkekomedier, og deres Fremstilling af Folketypen
er saa fjernt fra realistisk Opfattelse som vel
muligt: Almuen er en Ballet-Almue med altid skinnende
hvidt Linned og gratieuse Bevægelser. I »Høstgildet«
er Bondepigen Anna (for alt i Verden ikke: Ane!)
from, huslig, klog og tarvelig og stille.
Dog har hun lært lidt mer end andre Piger;
thi uden det, at hun forstaaer sin Gjerning
i Huset, som sig bør, saa kan hun kniple
og sy i Ramme og har lært at skrive
og Strengeleg og Sang; dog Alt til Maade.
Søgutten Peter er ejheller
just nogen hverdags Skipper:
han veed Latin og Fransk -
og da den norske Garderkarl Halvor troer sig gjækket
af sin Pige og af Fortrydelse vil gaa i fremmed
Krigstjeneste, formuleres hans Beslutning herom saa
højstilet, som følger:
Hvor Krigstordnen dæmper de Døendes Skrig.
Hvor Hestene vrinske og trampe paa Lig,
hvor Damp skjuler Solen med kulsorte Sky,
didhen vil jeg ty.
Min Sjæl sig skal hærde, mit Øre sig lukke
for Oldingers Bønner og Mødrenes Sukke:
og breder da Natten sin Flig
henover mit Lig,
min blodige Skygge omkring Dig skal svæve,
o, da skal Du vaagne og se den og bæve
og kjende din Brøde og mig.
Men frelser mig Skjæbnen til kvalfulde Dage,
da vender jeg atter i Striden tilbage
og Banesaar søger paany -
didhen vil jeg ty.
Den ganske lille Misforstaaelse, som kruser
Idyllens Overflade, er ligesaa hurtigt forbi, som
den kommer, og tilsigter kun at bringe en Antydning
af dramatisk Bevægelse ind i det kongehyldende og
fædrelandsforherligende Tableau, der ellers vilde
danne sig ganske stillestaaende af de repræsentative
Elementer: den sjællandske Selvejerbonde, den
holstenske Bonde, den norske Bonde, Soldaten og
Sømanden, som ere bragte sammen, for - som Hans,
Sjællænderen, siger - at fejre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
