- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
489

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

takket!» Under stor Deltagelse, men tillige ikke uden
Forargelse over, at en saadan Hyldest kunde blive
viist dette forfaldne Geni, blev Ewald jordet paa
Trinitatis Kirkegaard -

Ved Issen: Kirken rolig i sin Sky!
Ved Foden: Usselhed i store By!
Her hellig Kraft og Trøst, hist Sorg og Nød -
Du stodst i Livet, som Du laa i Død.
(OEHLENSCHLÄGER).

Til Ewalds egne Bekjendelser om sit Liv i »Levnet
og Meninger« slutter sig som en Samtidigs Bidrag til
hans Historie FR. MÜNTERS »Efterretninger om Ewalds
Levnet« i »Dansk Museum« 1782. Senere er hans Biografi
skreven gjentagne Gange: af CHR. MOLBECH: »J. E.s
Levnet« 1831, af F.C. OLSEN: »Digteren J. E.s Liv
og Forholde i Aarene 1774-77«, 1835, af M. HAMMERICH:
»Ewalds Levnet«, 3. Udg. 1882, og af A.D. JØRGENSEN
1888. En kritisk behandlet Udgave af hans samlede
Skrifter udgav Samf. f. den danske Litt.s Fremme ved
F.L. LIEBENBERG, otte Bind, 1850-55.

Det danske Litteraturselskab, der havde samlet sig som
Vagt og Værn om Ewalds Digtning, overlevede ham ikke
længe. Dets litteraire Ydelser ere højst ubetydelige:
en Samling Digte »Over Indfødsretten«, 1777. Blandt
Forfatterne til disse Prisdigte og til højtbeundrede
Efterligninger af Ewalds Odestil, mere tilegnende sig
dens Svagheder end dens gode Sider, træffe vi mange
Navne, som næsten i et Aarhundrede have bødet med
total Forglemmelse for det Digterry, der en kort Tid
omgav dem som en Afglands af Ewalds Sol. De Navne,
der endnu have nogen Klang for os, vise os, hvor
forskjellige Elementer der samledes i denne Kreds som
Venner af Ewalds Digtning: Tyge Rothe, Ove Malling,
Bastholm, Chr. Schønheyder, Fr. Moltke, Sporon,
Abrahamson, Rosenstand-Goiske, Brødrene Trøjel,
Edv. Storm, Th. Thaarup, Fr. Münter, S. Gyldendal
og Rogert - Komponisten af »Kong Christian«. Poeter
vare de ingenlunde alle, og der er kun et Par af dem,
som det staaer tilbage at omtale i denne Henseende.

En enkelt Side af den Ewaldske Digtning fortsattes
Held af THOMAS THAARUP (1749-1821), forsaavidt som
hans folkelige Syngespil i nationalt Indhold og
scenisk Form nærmest betegne en Videreførelse, men ogsaa
en Udvanding af den ved »Fiskerne« indførte Genre.
Thaarup var saa at sige udelukkende Lejlighedsdigter;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0509.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free