Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
øvrige Husstand var i Kirke, hvilket indbragte ham en
alvorlig Tilrettevisning fra hans Formynder, Præsten
Schønheyder (S. 253), for dette Brud paa den »ædle
og ærværdige bukoliske Enfoldighed og Uskyldighed«,
det burde ham at leve i. En ædlere Smerte end
den, slig Hovmestereren maatte fremkalde hos ham,
følte Ewald, da han en Dag uventet gjensaa den tabte
Ungdomselskede. Han fortæller derom i sit Levnet: »Det
er neppe to Aar siden, at min Arendse kom til mig,
da jeg laa i min ensomme Hytte uden andet Selskab
end min Kummer og mine Smerter. Blege og indfaldne
var den Dejliges Kinder, og en mat Gnist af den
mig saa bekjendte Ild skimrede endnu kun i hendes
Øjne. Med Kummer i hvert et Træk, med en kæmpende
og uovervindelig Højhed gik hun hen til mit Leje og
lagde Spidsen af Fingrene paa min zitrende Haand. »De
forrige Tider ere forsvundne, Ewald!« sagde hun og
gik hastig bort, som om hun frygtede at have sagt
formeget. Ja, de ere forsvundne! sagde jeg og saae
stivt paa det Sted, hvor hun havde staaet, og ikke
en eneste venlig Taare vilde lindre mit beklemte
Hjerte. O min Arendse, min Arendse!«
Fra Rungsted blev Ewald 1775 paa sin Families
Foranstaltning flyttet til Søbækshus i Nærheden af
Humlebæk, lidt inde i Landet. Det var en Slags
Forviisning til Straf for hans galeStreger i Rungsted,
og Opholdet var fuldt af en Forviisnings Lidelser:
Trang, Sygdom og udeltagende Omgivelser. Ewald nød
vel her den Fyldestgjørelse at modtage Brev som
Æresmedlem af Litteraturselskabet, men han led
tillige den Ydmygelse at faae Tilbud om en Plads
som - Hospitalslem! Svaret paa dette Tilbud viser
gribende Ewalds Fortvivlelse over, at man kunde
mene, det var kommet saa vidt med ham, og en for
Familieforholdet højst oplysende Bitterhed taler
ud af det Spørgsmaal, han retter til sin Formynder
om Forslagets Oprindelse: »Er det - svar mig, bedste
Ven! oprigtig - er det ikke kommet fra min Moder? det
ligner hende!« »Jeg seer det nu - skriver han - og
jeg har seet det før, at jeg i Deres Øjne kun er et
hjælpeløst, elendigt Kræ, som maa takke Gud, om det
faaer det daglige Foer, indtil det kreperer. Jeg er nu
vist ikke saadant et Kræ, og om min bizarre Skjæbne
ikke kan tillade mig at leve af mit eget Arbejde,
af min egen sure Sved, saa veed jeg, hvad det er at
dø, og jeg frygter ved min Ære ikke derfor. Men det
frygter jeg for, at være et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
