Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
NANNA.
Tilgiv! - Du veedst, at Nanna
har ... ak en ulyksalig Ven at trøste!
(Hun river sig løs fra ham, giver ham et venligt
Øjekast og gaaer. Han følger hende nogen Tid med
Øjnene).
BALDER.
Dog vil jeg haabe! - Hører det, I Klipper,
at Balder haaber! - Skjæbnen er forsonet!
Den døver Surturs Spyd - og Nanna tvivler.
O Dyd, som overvandt, da Blodet raste,
hvor vist, hvor herligt lønner Du din Elsker!
Paa disse Strenge spilles der hele Stykket
igjennem, uden nogen kjendelig Variation i
Klangen, eftersom Affekterne omtrent fra første
Færd af ere paa deres Højdepunkt og bevare sig
uforandret der. Denne Enstonighed bliver saameget
mere slæbende, som Balders Hovedpassion jo netop
er en graadfyldt Cherubin-Tilbedelse, der efter sin
Art kun er tilgængelig for et Minimum af Afvexling
i Udtrykket. Af denne Hovedpersonens Karakter sees
det ogsaa tydeligt nok, hvor langt Ewalds Behandling
af et nordisk Stof ogsaa her var fra Forstaaelsen
af dets Kjærne; naar Kæmpelivet hos Oehlenschläger
bestraales af en middelalderlig Riddertids brogede
Glorie og tildels udtaler sig i Reminiscenser fra
Oplysningstidens Livsopfattelse, saa er det hos Ewald
end ikke voxne Riddersmænd, men spædlemmede Pager,
vi have at gjøre med, og Diktionen er et fuldt Udtryk
for hans egen Samtids Livsidealer: den abstrakte
Dyd og Lyksalighed med dens hele sentimentale
Fraseologi. Naar desuagtet »Balders Død« staaer saa
uendelig højt over »Rolf Krage«, saa har dette sin
Grund deri, at Ewald dog med alt dette er naaet sit
Emnes tragiske Centrum betydelig nærmere her, samt
deri, at han ved Benyttelsen af den metriske Form dels
har hævet hele Fremstillingen op over den nærværende
Virkelighed og derved unddraget den Sammenligningen
med denne, dels har givet sig selv Lejlighed til at
virke med et af sine allermest fremtrædende Talenter -
sin fulde, lødige, trods alt sindrigt Formarbejde saa
naturligt simple Vers-Kunst. Især i de lyriske Partier
ytrer den sig med vidunderlig musikalsk Klangfylde, og
jo oftere man læser Digte som Valkyriernes Trio »Over
Bjerg, over Dal, over brusende Søer«, eller Duetten
mellem Hother og Nanna: »Kun Trælle kan frygte«, des
mere maa man bøje sig for det fine Øre, der har vaaget
over disse kunstfærdige Rhythmers Slyngning. Med
Hensyn til Dialogens Versform er »Balders Død«
mærkelig som det første danske dramatiske Arbejde, der
brød med Alexandrineren til Fordel for det femfodede
jambiske Vers, urimet og her med lutter kvindelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
