Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Høje!« samt Psalmerne Nr. 160, 233, 241, 260, 296, 299,
304, 371, 417, 447, 536. Hans verdslige Poesier udkom
1791 under Titlen »Mindre Digte«, paany udgivne 1818.
En af det Norske Selskabs virksomste og mest afholdte
Medlemmer var Kameralisten JOHAN WIBE, paa eengang
Selskabets og Statsminister Guldbergs Sekretair,
hvilken Dobbeltstilling engang gav Anledning til en
Kollision, der løstes hurtigt ved Wibes Snarraadighed.
Han skrev 1774 Drikkevisen:
Den, Skaberen skjænkte en oplyst Forstand,
han elsker og drikker, imedens han kan:
thi naar man først Foden hos Charon har sat,
saa siges al Elskov og Vinen god Nat.
Lad Vin da og Elskov opvarme dit Bryst,
snart røver Dig Døden al sværmende Lyst,
og blev Du end gammel, saa bliver Du dog,
hvad endnu er værre, saa bliver Du klog -
og videre i samme Toneart, en anakreontisk Stemning,
udtrykt i de lette Strofer, som Wibe beherskede saa
gratieust, at CL. FASTING engang i Wibes Værelse og
med hans Pen skrev de to Linier:
Se, hvad Du før ej saae, min Ven!
to slette Vers fra Wibes Pen.
Visen blev sungen af Alle og kom saaledes ogsaa
den religieuse Guldberg for Øre; han bebrejdede sin
Sekretair dens frivole Tendens, men Wibe reddede sig
ud af Klemmen ved at paastaa, at Ministerens Afskrift
maatte have været ufuldstændig - der manglede det
(paa Stedet improviserede) Slutningsvers:
Saa tænker den rasende Ungdom, hvis Mod
og Sandser ophidses af Vindruens Blod.
Den Vise sig glæder i Gudsfrygt og Dyd
og venter ved Døden først varende Fryd.
En lignende Udbredelse som denne vandt en anden
af Wibes Drikkeviser: »Vingudens Gaver alt Bordene
pryder«; bekjendt er ogsaa hans »Afskedsvise« til
det Norske Selskab, da han nedlagde »sekretariske
Pen« og overdrog den til »ædle Herman« (o: Wessel),
efterat have paalagt Selskabets Stifter O.G. MEYER
at vaage over dets Trivsel:
O ædele Gierløv, hvis Rygte i Nord
ej tusinde Sekler skal røve!
Vaag over det Selskab, Du stifted ifjor,
lad ikke dets Fald mig bedrøve!
Sky Navn af Tyran,
saameget Du kan,
vær heller et Lam end en Løve!
Vort Selskab en Have kan kaldes ret smukt,
se til, at ej Svin den oprode!
Og seer Du en Plante, som ikke bær Frugt,
men trækker al Saft fra de gode,
da ryk den kun op
med Rod og med Top;
dens Død gir nyt Liv til hver Pode.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
