Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig med polemisk forstærket Sammenhold om den klare
franske Form og det sig hertil støttende engelske
Læredigt og naturskildrende Poem. Hvad Selskabets
litteraire Polemik angaaer, bør det fremhæves, at
hvor vittigt snertende dets epigrammatiske Udfald
end kunde forme sig indenfor dets sluttede Kreds,
har det i sin udadvendte Krigsførelse ikke noget
Brud paa hæderlige Kampregler at bebrejde sig,
og Had til Ewald selv eller fanatisk Forfølgelse af
hans Digtning kan Selskabet ikke med Grund beskyldes
for. Tonen var overhovedet godmodig selv i Satiren,
urban selv i Omgangen med Modstandere; thi at der
til Tider kunde findes ogsaa Saadanne indenfor den
litteraire Fællesramme, derom have vi jo et Vidnesbyrd
i den Omstændighed, at Forfatteren til »Kjærlighed
uden Strømper« mødtes i Selskabslokalet med sine
Landsmænd Bredal og Brun; hvoraf maaske yderligere
kan drages den Slutning, at Wessel ikke selv har
tillagt sit Vittighedsværk nogen stor Konsekvens,
men med Geniets elskværdige Ubekymrethed betragtet
det som et let Produkt af Øjeblikket, som det ikke
var værdt at gjøre synderligt Væsen af.
»Det norske Selskab«, siger WELHAVEN i den ovenfor
nævnte Afhandling, »havde uden Tvivl ganske Udseende
af et Tabagium og var forresten i sit hele Væsen
et Studentersamfund. Dets Forsamlingsværelser
vare kun fattigt udstyrede med Meubler og andre
Bekvemmeligheder. Man havde nogle gamle højryggede
Stole langs Væggene og et langt Bord, der stod midt
paa Gulvet i den første Stue. Ved Siden af dette
Rum var der endnu et Par Kamre, hvor man kunde
føre fortroligere eller mere animeret Samtale,
og i et af disse sad den meget yndede Værtinde,
Mad. Juel, ved Thebordet. Blandt Medlemmerne var
det et eget Værdighedstegn at have Adgang til dette
Gemak. Undertiden gik En og Anden nedenunder i den
offentlige Kafé, hvorfra Kredsen var opstegen, og
derfra bragtes uden Tvivl mangt et Underholdningsstof
tilbage til Selskabet. - Man kom lige fra Theatret
eller fra Læsningen af et nyt Skrift og behandlede nu
i en Kreds, hvorfra al Tvang var banlyst, den givne
Gjenstand. De maadelige Forfattere vidste dette - de
vidste, at Røgskyerne hos Mad. Juel vare lynsvangre,
og allerede næste Morgen kunde de vente, at den
satiriske Ild havde rammet og løb ustandselig omkring
i den hele Stad. Man har betegnet Skrifter, som ere
tilintetgjorte ved et eneste Bonmot fra det norske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
