- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
426

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Simpelhed - Grethe af sin ustyrlige Appetit, Johan
af sin hele moralske Slattethed, der i Holdning
ligner det Strømpeskaft, han savner, Mads af sin
gnieragtige Smaalighed o. s. fr. Den tragiske Stil
overholdes samvittighedsfuldt med de Antitheser
og den Billedpomp, den udkræver, men hvert Øjeblik
træder Kothurnen i Rendestenen formedelst de platte
Ord og trivielle Billeder, Personerne ifølge deres
Naturbeskaffenhed henfalde til, som naar Johan i sin
højstemte pathetiske Dialog, hvor han staaer paa
Handlingens Højdepunkt, uvilkaarlig bruger Udtryk
fra den mest materielle Sfære, taler om, at Dyd og
Elskov ikke kan »søbe af eet Fad«, sammenligner
sit Hjerte med en Sæk, i hvilken de to stridende
Følelser klamres, saa den »revner snart«, kalder Dyden
sin »Kjæledægge« og tiltaler Amor som den »lille
Snottede«. Ikke mindre falde de Optrædende ud af
Stilen i Situationerne, ved enten at gaa betragtende
og reflekterende ved Siden af dem, som naar Grethe
drøfter Hensigtsmæssigheden af en Besvimelse og
indhenter Raad desangaaende, eller ved at lænke den
haandgribeligste Prosa til deres ideale Pathos, som i
Stykkets Slutningsscene, hvor en Skaal Ærter vandrer
fra Haand til Haand, alt medens de »stikke sig«.

Det er imidlertid ikke ved Paavisning af Komikens
rammende Evne Punkt for Punkt, at »Kjærlighed uden
Strømper« skal eller behøver at gjøres forstaaelig
af Læseren, Digtets komiske Kraft er af en saa
umiddelbar Art, at det neppe vil forfejle sin
Virkning paa Nogen, der har de nødvendige litteraire
Forudsætninger inde. Disse ere kort og klart paaviste
bl. A. i Indledningen til HENR. JÆGERS ypperlige
Skoleudgave af »Kjærl. uden Strømper« (Christiania,
1884) saavelsom i J. LEVINS »Udkast til Wessels
Levnet« foran hans Udgave af Digterens samlede
Poesier. Hans egen Samtid var, skjøndt just den stod
disse Forudsætninger nærmest, ikke istand til at
opfatte hele Rækkevidden af Wessels Parodi, ja kunde
endog tildels føle sig smertelig berørt ved at se
sine dramatiske Idealer saaledes givne til Pris; men
Digtets gratieuse Vittighed, dets sprudlende komiske
Fylde var i sig selv af en saa betagende Virkning,
at »Kjærlighed uden Strømper« som i et Nu erobrede
hele Publikum, og de Repliker, der som »bevingede
Ord« ere blevne Bestanddele af vort Omgangssprog,
prægedes allerede dengang til den Skillemønt, der i
et Aarhundrede skulde gaa fra Haand til Haand. Især
til Stykkets sceniske Opførelser var Tilstrømningen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0444.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free