Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lige Udvej: at vende tilbage til Fødelandet og
»konditionere« som Huslærer eller Medhjælper
hos en Præst, benyttende Fritimerne til
Examensforberedelse. Wessel har aabenbart sat
allerstørst Pris paa sin personlige Uafhængighed og
derfor indskrænket sine Fornødenheder og Forbindelser
til det strengt Nødvendige. Ogsaa i denne Forstand
gjælde S. Kierkegaards skjønne Ord om ham, egenlig
anvendte paa hele hans litteraire Stilling: »Wessel
har sagt, at han holder sig udenfor, hvor der er
Trængsel; det skal ogsaa times ham efter Døden; han
staaer ene, udenfor Trængselen efter Udødeligheden.«
Ene stod han paa en højst tiltalende Maade, da
han udsendte sit navnkundigste Arbejde. Thi medens
den fra dansk Side fremkomne Kritik over »Zarine«
gav Anledning til, at Landsmændene fylkede sig
til Forsvar om J.N. Brun i »det Norske Selskab«,
hvis frie og aandfulde Omgangsliv altid drog Wessel
til sig, hævdede han just paa samme Tid og i samme
Anledning sin litteraire Selvstændighed ved at
skrive »Kjærlighed uden Strømper«, aabenbarende
med det Samme sin elskværdige Beskedenhed,
idet han kun gjorde enkelte Venner bekjendt med sit
Værk og længe modstod deres ivrige Opmuntringer
til at udgive det, uvillig til at træde frem for
Offentligheden og - som et ægte umiddelbart Geni -
uden nogen stærk Fornemmelse af denne i Løbet af
en Maanedstid improviserede Digtnings afgjørende
Betydning. Omsider besluttede Wessel sig til at udgive
Stykket paa eget Forlag, efterat der i Stilhed var
sikret ham en nogenlunde betryggende Subskription,
og den 2. Septbr. 1772 falbødes for første Gang
dette vor Litteraturs klassiske Mesterværk i
Adresseavisen - uden Nævnelse af Forfatteren. Et
halvt Aar efter bragtes det til Opførelse med en
af Kapelmester SCALABRINI komponeret Musik. Om den
sceniske Fremstilling fortæller OVERSKOU: »Imellem
de forskjellige Maader, hvorpaa man har villet have
dette Stykke givet, valgte Skuespillerne den, som
sikkert er den rette, ligesom den er den tækkeligste
og effektfuldeste: de gjorde, i tilsyneladende Alvor,
en komisk Pathos i Deklamation og Gestikulation til
Foredragets Grundtone, lod Ironien skimte igjennem
deres Reflexioner over sig selv og sank ned til
plat Hverdagslighed paa de enkelte Steder, hvor
Naturen gaaer over Optugtelsen, saa at de glemme
Heltevæsenet. Syngenumerne gaves i stor Stil med de
italienske Sangeres mange Udpyntninger og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
