Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Betydning just beroede paa den for et Theater mislige
Omstændighed, at det betegnede et Brud med det Gamle
og pegede hen mod noget uprøvet, tilmed uklart antydet
Nyt. Thi et Brud med den tilvante Stil var denne
nordiske Tragedie med Prosa-Dialog, medens det Drama,
Theatret søgte at fremkalde, stiltiende forudsattes at
ville holde sig indenfor de anerkjendte Kunstregler.
Om disse maa der kortelig mindes, saaledes som den
franske Tragedie fastholdt dem. Fra Renaissancetidens
Begejstring for Antiken havde Ludvig XIV.s Tidsalder
arvet sine tragiske Emner, der udelukkende hentedes
fra Grækenlands, Roms og de vestasiatiske Rigers
Historie. Men dette klassiske Stof behandledes
forsaavidt i ganske moderne Aand, som det i
Virkeligheden var den konventionelle franske Hofpomp,
der prægede Diktionen, og et ikke mindre konventionelt
Æresbegreb, som affødte Konflikten. Skjøndt selve den
sceniske Fremstilling af disse Tragedier gik saa vidt
i sine Indrømmelser til det Moderne, at de græske
Helte mødte med Allongeparyk og Galanterikaarde,
Heltinderne med Hovedpynt og Snørliv, mente man sig
dog paa fuldkommen klassisk Grund og gjorde sig især
til af den Strenghed, hvormed man formentlig overholdt
den græske Poetiks Regler, uagtet man misforstod
Aristoteles i et Hovedpunkt, hans Sammenkjædning af
Skyld og Skjæbne, og derfor aldrig naaede videre
end til en overfladisk Begrundelse af Handlingens
tragiske Udfald. Til Gjengjæld fastholdtes, som det
er Franskmændene ejendommeligt, Poetikens formelle
Bestemmelser desto omhyggeligere, og fra Loven om
de saakaldte »tre Enheder«, Fordringen om en enkelt
Handlings Tilendebringelse paa et og samme Sted i
Løbet af en Dag, gaves der ingen Dispensation; med
epigrammatisk Fynd havde Boileau udformet denne den
dramaturgiske Katekismes første og store Bud i de
berømte Vers, der i hans »Art poétique« fordre
qu’en un lieu, qu’en un jour, un seul fait accompli
tienne jusqu’à la fin le théâtre rempli.
Den ubetingede Overholdelse af denne Regel opdrog
de franske Dramatikere med streng Tugt til en vis
Grad af formel Behændighed, der imidlertid maatte
kjøbes med Opofrelse af videre rækkende digteriske
Erhvervelser. Den enkelt gjennemførte Handling maatte,
ved Manglen paa Episoder, komme til at savne den
Afvexling af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
