Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forberedelse, en stadig fornyet Indtrængen i det
Skuespil, hvis Opførelse skal bedømmes. Hvad der
gjorde Rosenstands Kritik forhadt for Samtiden, var
den ungdommelige Hensynsløshed, hvormed han fremsatte
sine Domme om Skuepladsens Veteraner ikke mindre
end om dens Novicer; Schillers Wallenstein-Replik:
»Schnell fertig ist die Jugend mit dem Wort«, faaer
hos Rosenstand en dobbelt Bekræftelse, thi ogsaa
hans stilistiske Form har alle Hastværkets Fejl, der
maatte støde dobbelt hos en Dommer, som altid strengt
revsede »utilladelig Skjødesløshed og Mangel paa Omhu«
i den Kunstart, han stævnede ind for sit Areopag.
Intet Under derfor, at Bredal maatte føle sig
højlig krænket over Journalens noget overfladisk
afvisende og ikke ganske loyale Dom over hans alment
beundrede »Tronfølge«, som jo tilmed havde været hans
nærmeste Adkomst til Direkteurstillingen. Ejheller
kan man undres over, at han villig laante Øre til de
Theaterfolk, der opfordrede ham til at give Raat for
Usødet, og med den personlige Indignations Iver strax
tog fat paa Værket, saa han Fjorteridedagen efter Angrebet
havde sit Svar færdigt: »Den dramatiske Journal eller Critik
over Tronfølgen i Sidon, et Efterstykke i een Handling«.
Havde Bredal sin Stilling som Theaterdirekteur at takke
for den Fordel i Polemiken, at han kunde komme sin Modstander
tillivs fra selve Scenen, saa var han paa den anden
Side loyal nok til ikke at ville overrumple ham, idet
han udgav sit Stykke i Trykken en Ugestid forinden
Opførelsen. Denne Uge var fyldt af en lidenskabelig
Agitation for og imod, under hvilken de saakaldte
»Journalister« hævdede Trampe- og Pibe-Frihed
som en selvfølgelig Konsekvens af Pressefriheden,
medens Bredals Tilhængere mente sig berettigede til,
»som Rolige, med Magt at dæmpe de Urolige«. Det var
naturligvis den bag »Efterstykket« liggende Sag mere
end dette selv, som satte Sindene i Bevægelse; thi
Bredals polemiske Piece er ingenlunde saa ueffen,
som den har faaet Ry for, og dens Dialog er endog
usædvanlig livlig. I en Samtale mellem »Hr. Journal,
en Skolemester«, og Akteurerne gjennemgaaes Kritiken
Punkt for Punkt, tildels med Anførelse af dens egne
Ord, og - om end temmelig bredt - ikke uden træffende
Modbemærkninger. En Henvendelse til Publikum ender
Stykket:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
