Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fra Dig gik Ewald ud, hin Dalens første Skjald,
og dansk er Krandsen, han har flettet til dit Minde;
og den er eviggrøn, og Rolf som Baldur skal
med Laurbær Aristarchens Navn omvinde.
(FR. HØEGH-GULDBERG.)
I Fortalen til sine »Samtlige Skrifter« bringer Ewald
denne sin Velynder en varm Tak; dens Motivering viser
os utvetydigt, af hvilken Art Carstens’ æsthetiske
Vejledning var: »Jeg skulde uden hans Hjælp have
kunnet blive en Mand af Indfald og Lune, maaske selv
min daglige Cirkels Beundring. Men jeg sagde før,
at den Bevidsthed, at være nyttig, var et Hovedværk
i mit Ideal af jordisk Lyksalighed, og jeg talte
Sandhed. Poesiens Foragtere maa sige, hvad de vil,
saa er jeg overbevist, at jeg ved alle mine Arbejder
har tragtet efter og ved endel virkelig har opnaaet
dette Held; hvorledes skal jeg da finde Ord, der
værdig nok udtrykke min Taknemmelighed mod den Mand,
der ved at tæmme og styre min altfor brusende Aand,
ved at vise mig de Afgrunde, som jeg havde at frygte
for, de Stier, som jeg burde gaa, med eet Ord, ved
en utrættelig Taalmodighed gjorde mig bekvem til at
naa det.«
I et lignende Ry som Kunstdommer stod en anden af
Selskabets Stiftere, den lærde BOLLE WILLUM LUXDORPH
(1716-88), Gehejmeraad, Kancellideputeret og Præses
i det kgl. danske Videnskabernes Selskab. Han var
selv Digter, men i det latinske Sprog, vandt det
nylig stiftede svenske Vitterhets-Akademis Pris for
det bedste latinske Poem om Carl Gustafs Tog over
Beltet, skrev Læredigtet »De origine musices« (»Om
Musikens Oprindelse«) og udgav, ligesom Carstens,
et Bind »Carmina«. Han besad overhovedet en grundig
klassisk Dannelse og ved Siden af den megen Belæsthed
i de moderne Litteraturer, og da han derhos var
udrustet med naturligt Vid og en vis Sands for
det Komiske, havde han ikke faa af de Egenskaber,
der danne Smagsdommeren. Hvad han yndede og hvad der
mishagede ham i Poesien, viser os i Omrids en begavet
og højtdannet Mands Smagsterritorium i de Dage: han
læste Molière, Corneille og Voltaire, betragtende
henholdsvis »Tartuffe«, »Rhodogune« og »La Pucelle«
som deres ypperste Værker, hvorimod han ikke kunde
forsone sig med Shakspeare, om hvem han siger med en
Frimodighed, som adskillige Shakspeare-Hyklere i vor
Tid burde gjøre ham efter: »Vare nogle af Shakspeares
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
