- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
386

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeskribenter og Polemikere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Emploi eller Embede. En Fordel, der erhverves
ligesom Saligheden: af Naade, og ikke ved gode
Gjerninger. Er Embedet godt, det er at sige: er det
forbunden med fede Indkomster, da udfordres undertiden
intet Andet dertil end den Kunst at hæve og kvittere
for Indkomsterne.

Frihed. En Fabrikvare, som man i de senere Aar har
lagt sig stærkt efter at fabrikere i Frankrig; men
er aldeles Kontrabande i Dannemark, skjøndt den nye
Toldrulle ikke taler derom. Den indsmugles hist og
her og vil ikke saa let blive farlig, naar Regeringen
kuns ikke lader sine Støvere snuse efter den, for at
konfiskere den.

Hof. Et Akademi for alle de Kunster, der ere forbudne
i Luthers Katekismus. Hofmænd kaldes Professorerne
ved Akademiet.

Komediehus. Et af de mange Drivhuse, hvor udenlandske
Planter opelskes og de indenlandske udryddes. Her
kan Regeringen lade holde Lovtaler over sig selv,
naar og saa ofte som den befaler og betaler. Skade,
at disse Lovtaler ere Komedie!

Konge. En Mand, der er saa skikkelig at tage sig
Skylden paa, for hvad hans Ministre gjøre. Det er
ikke Ministrenes Skyld, naar det hænder sig, at
en Konge ikke vil lade sig bruge af dem, saaledes
som Tjenestefolk bruge en Kat i et Hus. Det har den
forbandede Kat gjort, siger Tjenestepigen, naar en
Tallerken er slaaet i Stykker eller et Stykke Steg
blevet borte. Det er Hans Majestæts allernaadigste
Villie, siger Ministeren, naar han har udøvet sin
Hævn imod den, han hader. Kongen og Katten ere som
oftest lige uskyldige.

Lotteri. Det mest ærefulde Spil for Stodderen;
thi naar han spiller Lotteri, spiller han med
Kongen. Dets Grundpiller ere Frihed og Lighed; thi
saalænge Stodderen spiller, er han den Mægtigstes
Lige; og naar han har spillet, bruger han sin Frihed
at hænge sig. Basset er et Slags Lotteri, der ikke
maa spilles uden i Selskab med Kongen.

Nar. Enhver, der har en anden Mening end jeg.

Oplysning. De Lys, der brænder i Kirkerne ved
Froprædiken. Hører med til den Hellig Aands
Naadevirkninger. Al anden Oplysning er Mørkhedens
Gjerning.

Politi. Et fremmed Ord, der i det danske Sprog
betyder slet intet. I Spanien hedder en Politimester
Alcalde. Heraf er dannet det spanske Ord Alcaldada,
der i Sejournants Dictionnaire oversættes ved
Ufornuft, dumme Streger, eftersom saadant ideligen
begaaes af Alcalderne. Vi kunde behøve et saadant
Ord i vores Sprog.

Privilegier. Et Ord, der er sammensat af de to
latinske Ord privantia legibus. Man finder allerede
Spor hertil i det gamle Testamente. Naboth havde et
Privilegium paa at holde Kro i Samaria. Achab fik
Lyst til dette Privilegium, og den skammelige Maade,
hvorpaa han, som en mægtig Mand, erhvervede sig det,
kan læses i første Kongernes Bogs 21. Kapitel. Af
denne Historie er der, efter Sigende, skrevet en
Tragedie, der skal være spillet paa et privat Theater
nær ved Kjøbenhavn.

Denne sidste Artikel er et af de dulgte Angreb, som
en smidig Pen med Lethed kan forme saa behændigt,
at ikke En blandt Publikum tager fejl af Adressaten,
medens denne er afskaaren

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0404.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free