Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeskribenter og Polemikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bruun som en Dreng, der »havde tabt meget af den
Agtelse, han forhen havde erhvervet«, og tilkjendte
ham som Valgsprog Gert Westphalers Ytring: Jeg vil
hellere, Folk skal sige: der sidder en carnaliøsk
Tunge paa den Karl, end at de skal sige: Den Karl
sidder som en Fæhund eller Skabhals og har hverken
Maal eller Mæle. Skjøndt Sagen endte med offentlige
Tilbagekaldelser fra begge Sider, blev dens Braad
dog siddende baade hos Heiberg og Bruun, og hos
Autoriteterne havde disse Afsløringer i Forbindelse
med deres Ophavsmænds almindelige politiske Tendens
vakt allehaande Betragtninger. »Det var Tid,«
skrev den liberale Hertug FRIEDRICH CHRISTIAN af
Augustenborg, »at foretage noget Alvorligt, for at
raade Bod paa den Ustyr, der beskæmmer den nyere
Litteratur. Kaadheden, hvilken Intet er helligt,
og der stedse kun vil storme og nedbryde, uden
tillige at opbygge paany eller skaane og befæste det
nærværende Gode, maa drives tilbage; Litteraturen maa
ophøre at fremstille en Kampplads for raa, nedrige
Lidenskaber, og den med gavnlig Videnskabs Herredom
tilbagevendende Urbanitet maa med Skam og Skjændsel
tilbagevise Pøbelens Sprog, hvor det henhører. Alt
længe var dette vor faderlige Regerings Ønske.« Disse
sidste Ord fandt deres Stadfæstelse, før de Fleste
anede det: i November 1797 nedsattes der en af fire
Mænd - Etatsraaderne L. Nørregaard og O. Malling,
Justitsraad M. Fridsch og Prof. M. Th. Cold
- bestaaende Kommission til at udarbejde et Udkast til en Trykkefrihedsanordning, da Regeringen,
som det hed i Kommissoriet, erkjendte
Trykkefrihedens Nytte saavel for Regeringen som for
Folket. Heiberg skrev i Anledning af dette Skridt »En
Draabe i det store Hav af Skrifter om Skrivefriheden«,
i hvilken Afhandling han kriticerer Kommissionens
Sammensætning og paaviser, hvad han forstaaer ved
Trykkefrihed; han vedgaaer, at hans Overbevisning
vilde lede ham til at tro det tilladeligt, i Skrifter
at opfordre til Oprør; dog tør han af Ærbødighed
for store Filosofer ikke erklære dette for Ret
og tilføjer, at han for sin Person ingenlunde
er misfornøjet med en Skrivefriheds-Forordning,
der forbyder det; thi, siger han, »jeg har aldrig
opfordret og skal aldrig opfordre til Oprør. Loven,
selv den, om hvis Uretfærdighed jeg troer mig
overbevist, skal aldrig finde Nogen mere villig til
at lyde sig end mig, naar man blot vil tillade mig at
sige, idet jeg lyder Loven: Den er uretfærdig. Loven
skal jeg lyde, fordi jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
