Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeskribenter og Polemikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Huset var midt under Spillet i et heftigt Oprør, som
Politimester Cold havde den Klogskab ikke at ophidse
ved, som Gehejmeraad Brandt havde befalet, at lade
de fire Betjente, der i deres røde Kjoler med grønne
Opslag stod opstillede indenfor Parterreindgangene,
bruge Stokkene; ja da der blev raabt - som det
hed, af Heiberg - : »Ud med de røde Engle!« var
Cold endog saa besindig at svare: »Politiet skal
aftræde, indtil Parterret gjør det nødvendigt
at bruge det, men saa bringer det Vagten med!«
hvorpaa han lod Betjentene stille sig i Forsalen.«
Efter Tæppets Fald var Pibningen saa almindelig,
at Stykket ikke blev givet mere. En halv Snes Dage
efter - 30. Jan. 1796 - opførtes som Feststykke til
Kongens Fødselsdag FALSENS »Festen i Valhal«, som
fremkaldte et politisk Stridsskrift af M.C. BRUUN
(S. 259), samt for første Gang SAMSØES »Dyveke«,
i Anledning af hvilket Stykke der opstod en heftig
Fejde, der vel ikke var af nogen politisk Karakter,
men dog ikke blev uden politisk Betydning.
»Dyveke-Fejden« havde sin Oprindelse fra en af de
dengang saa hyppige Theaterkabaler, der altid
satte Publikum i stærk Bevægelse. Mdm. Rosing,
der overhovedet blev fremdraget paa en anden
dygtig Kunstnerinde Mdm. Preislers Bekostning,
havde ved Rahbeks Indflydelse faaet Sigbrits
Rolle tildelt, men da hendes Helbredstilstand
stillede en snarlig Sygemelding i sikker Udsigt,
var det tillige blevet paalagt Mdm. Preisler at
indstudere Rollen. Ikkedesmindre blev »Dyveke«
henlagt, da Mdm. Rosing meldte sig upasselig
efter tredie Forestilling, uden at der blev givet
Doublanten Lejlighed til at optræde, Skjøndt
Publikum paa det mest Levende interesserede sig
for det sensationsvækkende nye Sørgespil. Da
antog P.A. Heiberg sig offentlig den forurettede
Kunstnerindes Sag og opvakte derved en ilter litterair
Debat, hvor han blandt andre Modstandere ogsaa mødte
M.C. Bruun, der udgav Theaterbladet »Svada« og
sammen med Rahbek og Andre havde Ord for at udgjøre en
Slags »hemmelig Ret« for Theateranliggender. Striden,
hvis Enkeltheder det ikke lønner Umagen at følge,
var vel skikket til at nedbryde Publikums Agtelse
for de to demokratiske Førere, der i en saa smaalig
Anledning overdængede hinanden med Fornærmelser: Bruun
tillagde Heiberg Fremfusenhed, Selvindbildskhed og
Skjældesyge, krævede ham til Ansvar for bagvaskende
Beskyldninger og kaldte ham en Løgner; Heiberg
karakteriserede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
