- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
379

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeskribenter og Polemikere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

uden Forfatterens Tilladelse, fordi der manglede
Manuskript til et Numer. I denne Sang forekom
de farlige Linier om Kongen af England og Kans
Kabinetschef:

King George han spiller høje Spil,
en Satan fik ham nylig til
at rive Folkets Klubber ned,
sig selv til stor Fortred.

Han troer ej Briten mukke tør,
hvor gal han endog Sagen gjør.
Troer I, godt Folk! slig Politik
kan længe holde Stik?

Regeringen bragtes i en vanskelig Stilling
ved dette gjentagne Udfald mod en venskabelig
Souverain. Bernstorf »vred sine Hænder for at
redde Trykkefrihedens Sag og Landets Ære tillige«,
siger en samtidig Forfatter, og han tilføjer,
at Statsmanden vel kunde mene sig beføjet til »at
opfordre Retfærdigheden imod de Skribenter, der for
at blive beklappede i en Klub satte Fædrelandets
Velfærd og Rolighed paa Spil«. Der blev da anlagt Sag
mod Forfatteren til dette »uanstændige, dumdristige
og forhaanende« Angreb paa Kongen af Storbritannien,
og hvorvel Heiberg gjorde den ikke ganske afviselige
Argumentation gjældende, at Visens Udfald ikke gjaldt
den engelske Monark, men hans Minister Pitt, den
»Satan«, til hvem Ordet »han« i femte Linie skulde
vise tilbage, blev han dog dømt til 300 Rdl. Mulkt
- en meget følelig Straf, der dog ikke gjorde den
Domfældte spagere; tvertimod - baade under og efter
Sagaen fortsatte han sin Visedigtning med adskillige
dristige Exemplarer, saaledes Sangen »De Franske er
en vanartet Slægt« med dens Strofe:

Om Rettigheder og andet Sligt
saamegen Løgn de os vil indbilde;
vi veed, at Mennesket har en Pligt,
hvorfra han aldrig sig maa forvilde:
den er at bukke
og aldrig mukke,
men derimod at i Løndom sukke,
det er hans Ret.

»Min politiske Omvendelse« med dens ironiske Taksigelse
til Bladet »Folkevennen«, der har omvendt Forfatteren
til den sande orthodox-monarkiske Anskuelse:

At den er skyldig i Mytteri,
som denne Sandhed i Tvivl tør drage,
at Folk er Kongers Hollænderi,
hvis Ost og Smør de har Lov at tage,
og som desuden
maa ligne Studen,
naar en Forpagter faaer Lyst til Huden,
det veedjeg nu.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0397.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free