- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
367

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeskribenter og Polemikere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

benhavn og i flere Aar laa begravet i dets Arkiv.
Efterat Heiberg var vendt tilbage til Hovedstaden,
synes han i nogen Tid at have levet under
vanskelige Forhold, indtil han 1786 blev Medhjælper
hos Notarius Publicus og Aaret efter Translateur i
det spanske, portugisiske og flere Sprog. Sin første
litteraire Fejde - med Rahbek - fik han samtidig
hermed i Anledning af sin anonyme Oversættelse af den
franske Satire »Eusebius eller hvad Frugt man høster
af Dyden i vore Tider«, hvilken han havde sluttet med
en ironisk Tilegnelse til Dydens Talsmand Rahbek og
tilsendt denne i Pragtbind med en forgyldt Harlekin
paa Bindet.

Hvad der saaledes spillede Heiberg i Pennen i hans
bergensiske Viser og kjøbenhavnske Fejdeskrifter,
fik en fastere Form og et anseligere Maal, da
han 1787 fremtraadte som Samfundssatiriker med
»Rigsdalers-Sedlens Hændelser«, der udkom med
sexten enkelte Numere, senere samlede i to Dele.
»Ideen til dette Blad«, hedder det i en Note
til første Numer, »vil Enhver let se er laant af
den engelske Chrysal, or Adventures of a Guinea;
mere behøver Autor ikke at laane af ham, da vores
Land forstrækker ham med Optrin nok, som fortjene at
males. Kunde han laane Chrysals Gejst og lunefulde
Skrivemaade eller Smollets Pen, da gjorde han det
gjerne. Publikums Dom skal afgjøre, om han bør
vedblive eller ej; i første Fald vil han ikke binde
sig til nogen Tid, men levere et Numer, saa tidt han
kan. I sidste Fald nødes han nok til at holde op,
naar Publikum holder op at kjøbe, siden han hverken
forlanger Subskribenter eller Prænumerantere.«

Men Publikum holdt ikke op at kjøbe - tvertimod: den
Omtale, Skriftet vakte, steg fra Numer til Numer. Den
bekvemme Form, Heiberg havde fundet for sin Satire
ved at lade den blive udtalt gjennem Beretninger af
en Rigsdalerseddel, som idelig vandrer fra Haand
til Haand, gjorde ham det let, ved et vilkaarligt
Changement naarsomhelst at komme ind just paa Dagens
brændende Spørgsmaal og paa Hentydninger til de i
Øjeblikket omtalte flygtige Begivenheder; og paa slige
Hentydninger er Skriftet saa rigt, at Heiberg selv
i Epilogen til andet Bind omtaler, hvorledes meget
af Indholdet allerede efter saa kort Tids Forløb
havde tabt i Værd, fordi de apostroferede Optrin
alt vare gaaede Folk af Minde. I hvor langt højere
Grad dette gjælder nu. efter hundrede Aars Forløb,
og hvor vanskeligt det derfor er at følge Satiren i
dens Enkeltheder,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0383.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free