- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
361

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeskribenter og Polemikere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gav en krestomatisk Udsigt over vor Litteratur;
i Forbindelse hermed kan nævnes det ypperlige lille
Skrift »Om den danske Stil« samt Rahbeks Deltagelse i
den oftere nævnte Fembinds-Udgave af Folkeviserne. En
overordenlig Mængde Oversættelser skyldes ham,
og et endnu større Antal Bladartikler har han
forfattet, foruden i de alt nævnte Tidsskrifter og
i »Morgenposten«, hvor han røgtede Theaterkritiken,
tillige i de senere Fortsættelser af »Minerva«
og »Tilskueren« (»Ny Minerva«, »Dansk Minerva«,
»Hesperus«, »Ny danske Tilskuer«, »Sandsigeren«
o. m. fl.)..

Fra 1787 havde Rahbek havt fast Bolig paa
Bakkehuset ved Valby, som 1802 blev hans Ejendom,
og til hvilket der er knyttet en Rigdom af Minder
fra vor Litteraturs Blomstringstid, berørende saa at
sige alle dens ypperste Bærere. Til dette landlige
Adyton hjemførte Rahbek nemlig i August 1798 sin
femten Aar yngre Brud, den da treogtyveaarige KAREN
MARGARETHE HEGER, bekjendt i vor Digtnings Historie
under Navnet KAMMA. Hun var en Datter af den saa
forbausende mangesidig begavede Assessor i Hof-
og Stadsretten, senere Konferensraad Heger, og som
Faderens erklærede Yndlingsbarn blandt fem voxede
hun op under livlig Paavirkning af hans originale
Natur og umærkelig Tilegnelse af en Kundskabsfylde,
der let og varigt fæstnede sig i hendes livlige
Aand; med alt dette bevarende en kvindelig Ynde og
Finfølelse, der kun blev saameget mere tiltalende,
fordi den ytrede sig paa selvstændig Maade. Ved sin
ydre Fremtrædens Zirlighed ikke mindre end ved sit
Vids glimrende Facetspil, sin Tankes Bøjelighed og
overhovedet sit altid aarvaagne Iagttagelsesliv,
var Kamma den mest afgjorte Modsætning til den noget
cyniske, i ensidig Smag og begrændsede Interesser mere
og mere stivnende Rahbek, med hvem hun ikkedestomindre
levede et godt og trofast Ægteskab, vel ikke uberørt
af idealere Længsler, men sin Husbond hengiven for
den Kjærlighed, han nærede til hende, og højagtende
ham for hans Karakters Bravhed; kastedes der Skygge
paa den under de mange Fejder, Rahbek var indviklet
i, var der aldrig Spor af Tvivl hos Kamma om, hvor
hendes Plads var, medens hun ellers forbeholdt sig
Ret til at have friere litteraire Sympathier, end
hendes Mand kunde tilegne sig.

I dette berømte Bakkehus levedes der i en
Menneskealder et snevrere og videre Samliv, hvis
originale Art tog sin Begyndelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0377.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free