Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeskribenter og Polemikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Allerfærreste i vore Dage læst fra Ende til anden.
Det ligger ogsaa i hele sit Udtryk vor Tids Smag meget
fjernt, men maler til Gjengjæld sin egen Tidsalders
saameget des bedre. Saaledes Beskrivelsen af det
velkjendte Punkt paa Strandvejen ved Kjøbenhavn,
som Digtet er knyttet til:
Her Alting aander Fryd, langs aabne Kyst
fremskinner Liv og Munterhed og Lyst.
Skjøn, uden Pral, Charlottas Lund fordølger
løvdækte Labyrinth; de jevne Bølger
optoppe sig mod Taarbæks høje Bred.
Men Cypris lig i festlig Yndighed,
i Kreds af tusind Nympher, selv Gudinder,
staaer Sølyst der, og ubemærkt forsvinder
hver Nabohøj, hvis Skjønhed ene der
staaer ubeundret; kunstig Glimmer her
ej med sit Pral uvante Syn indtager;
Natur og Smag hvert Øje til sig drager.
Vidt fra ukunstlet Borg udbreder sig
hesperisk Blomsterbed, højtidelig
bevogter det ved Hæk af tætte Linde
for Middagssolens Brand og fjendske Vinde,
o. s. v.
Aaret 1785 danner et Mærkepunkt i Prams
litteraire Liv: han udgav »Stærkodder« og stiftede
»Minerva«. Heltedigtet »Stærkodder«, der skaffede
sin Forfatter et saadant Ry, at han, med en dengang
yndet Omskrivning, hyppigt kun benævnes »Stærkodders
Digter«, er os en usmagelig Føde; dets femten Sange
- 270 tættrykte Sider - give en bred Fremstilling
af Heltens Liv og Bedrifter, i hvilken de enkelte
virkningsfulde Steder drukne i de poesiløse Partiers
Masse, medens det øjensynlige Forbillede - Wielands
faa Aar iforvejen udkomne »Oberon« - ikke naaes
hverken i Foredragets Vid eller Stilens Ynde. Men
Samtiden saae i Prams »Stærkodder« et poetisk
Storværk, af flere Grunde: fordi det var det første
større Epos paa Dansk og det altid regnedes en Digter
til Fortjeneste, at han stillede vor Litteratur paa
Højde med Andres (»vor Ariost« kaldte man derfor
ogsaa Pram); dernæst paa Grund af Versformen, hvis
Lethed man beundrede, skjøndt den kan underkastes
grundet Kritik; endelig fordi der her var fundet en
ny Variant for Behandlingen af Tidsldeerne. Thi det
var dog Hovedsagen: Digteren havde søgt tilbage til
det gamle Norden, ikke for at gjenfremstille det i
nordisk Aand, men for at finde Oplysningstidens Ideer
udtrykte i dets Billedsprog. Oldtiden blev et Spejl,
i hvilket Nutiden saae sit eget Ansigt. Lad os høre
en af Periodens kyndigste Smagsdommere udtale sig
herom. »Det kan ikke være gaaet nogen vor Litteraturs
sande Ven af Minde«, siger RAHBEK, »hvorledes Digteren
her under alle Digtekunstens Fortryllelser har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
