Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeskribenter og Polemikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Børnetugten«; »En norsk Matroses Tanker over
den Vanskelighed at faae Kongen i Tale«; »Et
Himmel-Skrift, nedfalden paa Vejen fra Kjøbenhavn til
Emdrup«; »Betragtninger over det Spørgsmaal: Kan en
Kones Bolere være hendes Mands oprigtige Ven og tro
Raadgivere? naar Manden tager ham til sin Fortrolige,
hvad bliver da Følgen for dem alle Tre og Børnene?«
o. s. v. Efter Hofrevolutionen 17. Jan. 1772 blive
Skriblernes Penne tifold livligere; man kappes om
at haane de Faldne og krybe for de nye Magthavere
med den servileste Smiger. Nogle Titler paa disse
Skrifter ere: »Guds Hævn over Kongens Fjender«;
»Det frelste Tvillingriges Fryd over sin elskte og
frelste Konge«; »Den i kort Tid ophøjede, men ligesaa
hastig nedstødte store nordiske Tyv eller Struensees
rette og sande Karakter«; »De nu forladte og forhadte
Nat-Nymfers Svane-Sang og sidste Afskeds-Tale til
deres Liebhavere«; »Grev Brandts Tanker udført i en
Arie til Tidsfordriv for ham i sit Fængsel, under
Melodien: Kom Celinde etc.«; »Hjertelig Taksigelse til
det guddommelige Forsyn, som især den 17. Jan. 1772
omvendte vores Sorg til Glæde. Den første synges som:
Du store mandhaftige preussiske Helt. Den anden som:
O lEsu min Brudgom, livsaligste Ven. Velment forfattet
af Kirstine Marie paa Kronborg Amt« - og sluttende
med følgende Bøn for Kongen:
Gid vor Konges Aar maa blive
fyldt med Glæde, Fryd og Fred,
to gang Siebsig her i Live,
GUD velsigne Kongens Sæd.
Det almindelige Kapløb til Bedste for det »til
Borgerheld Sigtende«, den fælles »patriotisk-retfærdige
Iver« for Reformer i det lærde Skolevæsen som i
Tallotteriet, i den islandske Handels, Landvæsenets og
den danske Sørets Anliggender ikke mindre end i
Brændevinsbrændingens, Finansstyrelsens og
Sildefiskeriets Ordning - hele dette Samfundsrøre
spejlede sig som etgrotesk Karnevalsoptog i et af
Tidens klareste Hoveder. Betegnende nok havde
JOH. EWALD dog ogsaa selv maattet yde sin Tribut til
Modedaarskaben: 1771 udkom hans »Forslag om
Pebersvendene«, en under Mærket Philet udgiven
Afhandling, der vilde paalægge det ugifte Mandkjøn
en Skat, som endog skulde kunne stige til tyve
Procent af den aarlige Indtægt. Men Aaret efter
stod Projektlitteraturen i et saa komisk Lys for
ham, at han skrev sin Komedie »Harlekin Patriot
eller den uægte Patriotisme« som en Satire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
